
Dette er årets hotteste hårfarve
Her er hårfarven, der passer til alle – og som har fået blondiner til at gå brunette.
Af — 24. november 2022Det er ikke mange måneder siden, at både celebrities og influencers stod i kø for at farve håret kobberrødt som Kendall Jenner. Men en anden og dybere hårfarve har den seneste tid overtaget førstepladsen som den hotteste lige nu – og selv navnet er lækkert; mørk chokolade.
Den dybe chokoladebrune farve er flatterende for alle, og passer til både køligere og varmere hudtoner – så du kan roligt sætte dig i frisørstolen. Lad håret få masser af dybde ved at blande flere forskellige dybe toner, der vil hjælpe med at reflektere lyset, skabe bevægelse og gøre dit hår langt mere velplejet og glansfuldt at se på. Alt efter dine undertoner, så er en god huskeregel, at de mere rødlige nuancer er gode til en varm hudtone, mens nuancer af kastanje komplimenterer en mere kølig hudtone på smukkeste vis.
Og speaking of Kendall Jenner... så har hun også sagt farvel til det kobberrøde til fordel for den mørke chokoladebrune. Ligesom Bella Hadid, Hailey Bieber og Emily Ratajkowski alle har det.