
Dette Instagram-billede viser, hvorfor du skal vaske dine pensler
Du ved nok godt, at du huske at vaske dine makeuppensler. Men ved du, hvor store konsekvenserne er, hvis du ikke gør det?
Af — 09. november 2016Åh, vi indrømmer gerne, at det kan være en ret kedsommelig opgave at skulle rense sine makeuppensler, men samtidigt er konsekvenserne ved at bruge beskidte pensler så fatale, at vi ikke tør at lade være.
Men er du en af dem, der tænker, at du ikke behøver at rense dem så tit, så vil denne models erfaring måske overbevise dig om det modsatte.
Den australske model Anthea Page fik nemlig mere end bare gode billeder med sig, efter et endt modeljob. Hun fik, som følge af dårlig pensel-hygiejne, et rigtig slemt tilfælde af stafylokokkerbetændelse i øjet, og valgte derfor at dele et billede – og en opsang til alle os, som er lidt sløve med rengøringen af makeuppenslerne.