Dette serum gør fotofiltre overflødige
Uendeligt lange vipper, fejlfri hud og smukt hår. Costumes skønhedsredaktøren, Marie Hindkær Wolthers, anbefaler otte skønne nyheder
AfEt serum, der gør fotofiltre overflødige, kollagen på spray og en ny hårplejeserie.
Skønhedsredaktøren har haft travlt med at teste de mange nyheder, og her er hendes anbefalinger denne måned.

Skønhedselixir
“Jeg husker tydeligt Elizabeth Arden-krukken med de små guldfarvede kapsler på badeværelseshylden i mit barndomshjem, og jeg er lige så fascineret af dem i dag, som jeg var dengang. Hver kapsel indeholder et serum, der styrker huden og forbedrer fugtniveauet, så fine linjer mindskes, og huden får en glattere overflade. Elizabeth Arden skyder året i gang med en ny og naturligvis endnu mere effektiv formel, hvor eksisterende ingredienser har fået en højere koncentration, og nye er kommet til. En kapsel rækker til både morgen og aften, og du skal bruge den under din dag- og natcreme.”

Kultprodukt
“Efterhånden som vi bliver ældre, falder kollagenniveauet i huden, og det resulterer i flere linjer, rynker og ujævnheder. Heldigvis er hjælpen nær, og den fås på spray. Pure collagen spray fra Carol Joy har opnået kultstatus, og det er naturligvis ikke uden grund.
Misten er nemlig proppet med kollagen, der genopbygger og booster huden og med det samme giver den en mere ensartet og glat overflade. Dråberne er dyre, så jeg nøjes med at bruge den morgen og aften på nyrenset hud, men den er også fantastisk til at friske op med i løbet af dagen som en mini facial på spray.”

Rensetrio
“Tag dig tid til at rense din hud i dybden en-to gange om ugen. Din hud vil takke dig, og du vil hurtigt se en forskel. Jeg fik min første ansigtsbehandling hos Complete Me i København for en del år siden, og det var i samme omgang, at jeg forelskede mig i hudplejeprodukterne fra italienske Comfort Zone.
Nu er tre af mine favoritter blevet relanceret, og de får din hud til at vise sig fra sin smukkeste og mest strålende side. Essential peeling delicate enzymatic mask renser i dybden og giver et opkvikkende boost til huden, Active pureness mask mattifying clay mask absorberer overskydende sebum i huden og virker matterende, mens Essential scrub illuminating refining scrub forfiner porerne og fjerner urenheder.”
Essential peeling delicate enzymatic mask, Comfort Zone hos Magasin.dk 245 kr.// Active pureness mask mattifying clay mask, Comfort Zone hos Magasin.dk 245 kr.// Essential scrub illuminating refining scrub, Comfort Zone hos Magasin.dk 245 kr.

Farvefest
“Aldrig har det været nemmere at få farverige læber. Le rouge crayon de couleur fra Chanel er perfekt til dig og mig, der drømmer om forførende læber i hverdagen, hvor tiden er knap. Jumbo-pennen er nem at bruge (også on-the-go) og passer perfekt i håndtasken. Den findes i 12 intense farver, og min favorit er den hindbærrøde Rose clair, der får forårshumøret til at blomstre.”
Le rouge crayon de couleur i 3 Rose clair, Chanel ca. 260 kr.(Forhandles hos Magasin)

Sundt hår er smukt hår
“Forurening svækker, irriterer og ælder ikke bare huden. Det går også ud over dit hår, og præcis ligesom din hud har brug for lidt TLC, har dit hår det også. Jeg er vild med hudplejeserien fra økologiske Grown Alchemist, så glæden var stor, da jeg modtog nyheden om en serie af shampoo og conditioner. Og den skuffer ikke. Detox, Strengthening, Colour protect, Volumizing og Anti-frizz – der er noget til ethvert hår og behov. Og så gør det jo heller ikke noget, at produkterne pynter i badet og efterlader dit hår med en skøn duft. Min favorit er Strengthening, der med baobab-protein, morgenfrue og granatæble renser og reparerer mit hår og gør det både glansfuldt og blødt.”
Strengthening shampoo 0.2, Grown Alchemist hos Magasin 295 kr.
Strengthening conditioner 0.2, Grown Alchemist hos Magasin 295 kr.

Fejlfri hud
“En god foundation forskønner huden uden at lade sig bemærke, og Giorgio Armani har knækket koden med Power fabric longwear high cover foundation. På trods af en let konsistens har den en høj dækkeevne, der giver din hud en ensartet finish uden at tage gløden fra den. Den er nem at blende ind i huden enten med en foundationbørste eller med fingrene, og den holder sig på plads dagen (og natten) lang. Helt klart en ny favorit i min makeuppung.”
Power fabric longwear high cover foundation spf 25 i 4.5, Giorgio Armani hos Nordstrom.com 477 kr.

Filterfri
“The struggle is real. Tydelige porer og en skinnende T-zone er hverdag for mange, og jeg er nok ikke den eneste, der ofte har drømt om et filter, der gør huden smukkere i den virkelige verden og ikke kun på Instagram og Snapchat. Ibuki smart filtering smoother fra Shiseido indeholder et mikropudder, der absorberer overskydende talg i huden og gør porerne mindre synlige – og fotofiltre overflødige. Jeg dupper den på under min foundation i T-zonen, og den holder mit ansigt glat og fri for shine i timevis.”
Ibuki smart filtering smoother, Shiseido hos Magasin.dk 195 kr.

The shock
“Uendeligt lange vipper og masser af volumen er kun få strøg væk med Yves Saint Laurents nye The shock-mascara. Børsten får fat i selv de inderste vippehår og bukker dem smukt. Mascaraen føles let på vipperne, og jeg er vild med det intense og dramatiske look, den giver dem. Perfekt til en aften i byen.”
The shock mascara i 1 Asphalt black, Yves Saint Laurent hos Magasin.dk 220 kr.
