Guide: Bliv smuk uden sol
Se, hvordan du får den smukkeste gyldenbrune farve helt uden sol, og få de bedste tips og selvbruner-produkter
AfNår solen svigter, eller du bare vil ligne en strandbabe, selvom det regner, så er selvbruner din redning.
Her får du Costumes bedste tricks til et naturligt resultat og den helt perfekte selvbruner til din hud.

Skrub før du bruner
For at få din selvbruner til at ligne solkysset hud, skal du sørger for at eksfoliere de døde hudceller væk, før du smører produktet på. En tur med skrubbecremen eller lidt showergel på hamphandsken er nok til at sikre dig en smukkere brun hud. Du får nemlig den dybeste glød og det mest holdbare resultat, fordi farven sætter sig på frisk, fugtet hud.
Plejende og brunende creme med den mest luksuriøse duft.
Bronze goddess self-tan fra Estée Lauder til 250 kr. hos Magasin.dk

Vær gavmild med cremen
Det gamle trick med at smøre ekstra tørre områder som albuer, knæ, fødder og hænder ind i almindelig bodylotion før din selvbruner, er godt nok. Det forhindrer farven i at suge sig fast i den tørre hud og efterlade den mørkere end resten af huden. Det ekstra lag creme forhindrer også, at din selvbruner efterlader skøre striber, fordi de to lag naturligt fader sammen.
Økologiske selvbrunere er lige så gode som de traditionelle. Her er en af de bedste.
Self tan fra The Organic Pharmacy til 369 kr. hos Pureshop.dk.

Undgå fartstriber
Er du bange for at efterlade brune striber bag på armen eller på andre blinde vinkler, så vælg en creme med indikator. Cremen er farvet, når du smører den ud, så du hele tiden kan se, hvor du har gnedet, og hvor du mangler.
Lækker lotion, med farve, du kan se med det samme. Fås i lys og mørk version.
Self sun fra Clinique til 215 kr. hos Magasin.dk.

På med handsken
Glem alt om orange håndflader, der bare skriger selvbruner til verden. Få fat i en handske er lavet til at fordele cremen jævnt og holde dine hænder pletfri. Det bliver du glad for.
Økologisk, lugtfri og absolut hotteste selvbruner-brand lige nu.
Deep silken touch body fra Vita Liberata til 225 kr. og tan mitt til 79 kr. hos Greenskin.dk

Wash and glow
Vask dine hænder med sæbe, når du er færdig, men husk at fordele lidt produkt ud på håndryggen bagefter, så du ikke har lækkerbrun krop og blændende albinohænder.
Du kan også få fremragende selvbruner på apoteket - den står ved siden af solcremen.
Capital soleil auto bronzant fra Vichy til 129 kr. hos Webapoteket.dk

Spray tan
Bruger du spray-selvbruner derhjemme, så kopiér de professionelles metode og arbejde farven op i flere lag, frem for at spraye farven på i et lag. Ja, det tager længere tid, men du kan bedre styre resultatet, og du undgår mærkelige farveforskelle. Og så kan du med fordel stå på et gammelt håndklæde. Så slipper du nemlig for at skulle skrubbe gulvet bagefter.
Håndterbar for selv fumlefingre - med smuk farve som belønning.
Selftan bronzing spray fra St. Tropez til 265 kr. hos St-tropez.dk

Tag det roligt
Er det lidt for drastisk at blive brun fra den ene dag til den anden, så skift din almindelige bodylotion ud med en 'gradual tan' creme. Så bygger du farven stille op. Kan også bruges et par gange om ugen til at holde en eksisterende gylden glød ved lige.
Lækker konsistens, dejlig duft, naturlig farve over et par dage.
Day to day gradual tan fra he-shi til 160 kr. hos Hellethorup.dk.

Husk fugten
Brug almindelig bodylotion eller kropsolie efter hvert bad. Gennemfugtet hud holder bedre på farven - fake som real. Du kan også med fordel spare lidt på skrubbecremen. Farven sidder i det yderste hudlag og når du skrubber, skrubber du også farven af. Gør det maks. tre gange om måneden og brug i stedet tiden på en daglig omgang bodylotion.
Let gel med svag perlemorsglans, der giver huden ekstra lækker glød.
Sublime bronze tinted gel fra Garnier til 120 kr. hos Matas.dk.
