
10 hårtips, de professionelle ville ønske, du kendte
Vi har samlet de bedste råd fra de professionelle, som vil gøre dig klogere på både styling og pleje af håret.
Af — 17. september 2019Her på Costume elsker vi hår og kan aldrig få nok af gode råd, som forhåbentligt vil gøre vores hår endnu smukkere.
Psst ... Her er Danmarks bedste frisører i København, Århus, Odense og Aalborg
Derfor har vi samlet de bedste tips, som professionelle håreksperter fra hele verden ville ønske, at vi alle sammen vidste – og efter at have læst disse ti tips, vil du få helt styr på både styling og pleje af dit hår.
4. Føntør håret korrekt
“Rigtig mange føntørrer ikke deres hår færdigt og stopper, når der er cirka fem til ti procent fugt tilbage i håret. Hvilket gør, at hele føntørringen er spildt, fordi er der bare den mindste smule fugt tilbage i håret, vil det ødelægge al den fylde, du lige har skabt.
Så husk at føntørre håret HELT tørt – især hvis det er fylde, du vil have.”
– Rie Gerner, dansk frisør hos Saco Hair
5. Del håret op i små sektioner
“Oftest begår mange kvinder den fejl, at de prøver at skynde sig igennem stylingen af deres hår ved at forsøge at enten glatte eller krølle for store sektioner af deres hår, hvilket gør, at de alligevel bliver nødt til at gå tilbage og bruge krølle- eller glattejernet igen.
Derfor er mit råd, at jo mindre sektioner af dit hår, som du enkeltvis styler, jo hurtigere vil du faktisk blive færdig, fordi du på denne måde kun skal glatte eller bruge krøllejernet en gang på hver lille sektion af håret."
– Dayna Goldsten, amerikansk frisør hos Ted Gibson Salon
8. Husk hårmasken
“Brug en plejende hårmaske mindst en gang om ugen. Der tager kun få minutter, men gør en kæmpe forskel for dit hår."
– Michael Van Clarke, engelsk frisør og hårekspert
9. Daglig massage af hovedbunden
“En daglig mini-hovedbundsmassage er virkelig godt for håret. Brug omkring to minutter på at massere hovedbunden, hvilket vil stimulere og give en sund hovedbund og sundt hår."
– Phillip Kingsley, engelsk stjernefrisør og hårguru
10. Pas på håndklædet
“At gnide dit hår tørt med et håndklæde er et af de mest skadelige ting, du kan gøre ved håret. Dernæst skal du også passe på skaderne fra varme hårtørrere, krøllejern og glattejern."
– Nick Irwin, engelsk stjernefrisør