15 ikon-frisurer gennem tiderne
Se historiens statement-frisurer, og bliv inspireret til næste gang, du har en dårlig hårdag
AfMarie Lodberg
1/15
Når ens frisure bliver navngivet, er det tid at give frisøren et klap på skulderen. Skuespiller Jennifer Anistons frisure fik navn efter hendes rolle i Venner "the Rachel".

2/15
Hvis charme kan sidde i håret, så er det tilfældet med skuespiller Marilyn Monroe. Store krøller, røde læber og Chanel No. 5 - that's all she needs.

3/15
Op med håret. Sangerinde Gwen Stefani er ikke ked af at blive fem centimeter højere og skaber opmærksomhed med røde læber og usædvanligt lyst hår.

4/15
Som en boheme-prinsesse i fashion-land. Skuespillerinde Sienna Millers prinsessekrone er flettet rundt om hendes hoved.

5/15
Det korte pandehår skaber fokus på smukt buede øjenbryn. Skuespillerinde Audrey Hepburn viser vejen, hvorfor øjenbryn aldrig bør skamplukkes.

6/15
Rock 'n' roll-frisuren er model Alice Dellals kendetegn, og hun understreger sit rå look med itureven denim, nitter og kulsort læder.

7/15
Sangerinde Victoria Beckham lader ikke et hårstrå sidde forkert i sin skarpe page. Posh-spice? Page-spice.

8/15
Hvad man ikke har på kroppen, må man have på hovedet. Sangerinde Amy Winehouse formår om nogen at skabe fylde i sit hår.

9/15
Hvem der bare havde model Gisele Bündchens bløde boho-hår. Og hendes glødende hud. Og hendes lange stænger.

10/15
Kort + blond = pænt. Men det gør det heller ikke værre, at frisuren sidder på model Agyness Deyns smukke hoved og hendes mere eller mindre perfekte krop.

11/15
Uh, de blødeste krøller. Carrie Bradshaw aka skuespillerinde Sarah Jessica Parker fik os alle til at varme op under det store krøllejern.

12/15
Skuespillerinde Mischa Barton er nutidens Marianne Faithfull med sit tunge pandehår og lange hår. Hun mangler bare guitaren under den ene arm og Mick Jagger under den anden for at fuldende looket.

13/15
Her er beviset på, at drengehår kan være feminint. Skuespillerinde Mia Farrow viser sin slanke hals og delikate øreringe.

14/15
Skuespillerinde Winona Ryder er fuld af sødme med sit mørke korte hår.

15/15
Hvem sagde statement-page? Skuespillerinde Katie Holmes snorlige page og glatte pandehår er misundelsesværdigt blankt.
