
3 overskuelige tips, der giver længere hår
Skal håret vokse sig langt, er det nogle gange de enkleste vaneændringer, som gør størst forskel.
Af — 11. august 2021Ønsker du at få håret til at vokse længere, eller vil du bare gerne passe på det lange hår, du allerede har, er der god grund til at indføre disse tre enkle, men effektive vaner. De vil på sigt gøre en stor forskel for dit hår og kan nemt implementeres i hverdagen til stor glæde for dit hår.
Hold håret samlet om natten
Jo længere håret er, desto større er chancen for sammenfiltrerede længder. Det skyldes, at det lange hår for det første har mange år på bagen, hvilket betyder, at det i løbet af årerne har fået et par skader fra varme, sol og generel slid. Det gør det mere tilbøjeligt til at filtre sammen, og dernæst knække og spalte.
Om natten er der stor chance for, at længderne bliver godt filtrerede, når du ligger og roder rundt på hovedpuden. Gør det derfor til en vane at samle håret inden sengetid. Allerhelst i en løs fletning. På den måde undgår du både hårknuder og slid.
Brug dagligt olie i hårets ender
Sørg for at fugtmætte hårets længder og slidte spidser, så hårstråenes skællag lukker sig i stedet for at stå åbent. På den måde får du glattere hårstrå, som glider forbi hinanden, modsat ru, tørre hårstrå, der danner friktion, når håret hænger løst, hvilket giver sammenfiltrerede og spaltede ender, som knækker. Plej gerne med enten argan- eller jojobaolie.