
6 ting, du gør hver dag, som ødelægger dit hår
Vil du også have sundt hår, der ikke spalter? Så skal du vende dig af med disse dårlige vaner
AfDrømmer du også om skinnende og sundt hår, der ikke spalter? I så fald bør du være opmærksom på de små fejl, som mange begår til hverdag, der har en negativ effekt på dit hårs sundhed i det lange løb.
Læs med, og få et overblik over fejlene – og hvordan du undgår dem.
1. Du bruger en forkert børste
Selvom der findes mange billige børster, kan det godt betale sig at investere i en god model. Nogle børster er nemlig dårlige for håret, så du bør enten gå efter en stor fladbørste eller en børste med vildsvinehår, der begge er milde mod dine lokker.
2. Du er ikke forsigtig
I forlængelse af første punkt, er vigtigt at være nænsom, når du børster dit hår – hvis du er for aggressiv, når du svinger børsten, skader du dit hår.
3. Du glemmer varmebeskyttelse
Når du bruger varmeredskaber til at style dit hår, skal du huske at bruge et varmebeskyttende produkt forinden. Med tiden vil dit hår nemlig tage skade af varmen fra hårtørrer og glattejern, hvilket vil få det til at spalte og siden knække af. Hvis du på dit varmeredskab har mulighed for at skrue op og ned for varmen, kan du med fordel holde en lavere varme frem for at skrue op for fuldt blus, også selvom det måske vil tage lidt længere tid at komme igennem håret.