
Smukke alternativer til den evige knold og hestehale
Er du træt af altid at sætte håret på samme måde? Bliv inspireret til nye nemme opsætninger, der giver hverdagsfrisuren nyt liv
Af — 25. januar 2019Kigger du rundt i gadebiledet er det oftets de to samme opsætninger, der præger den danske kvindes hår: Knold eller hestehale. Det skyldes formentligt, at det er de to nemmeste muligheder, når det korte hår eller lange hårhurtigt skal sættes op i en travl hverdag. Men vil du prøve noget nyt, kan du med små tilføjelser giver hverdagsfrisuren et anderledes og spændende udtryk, og vi har samlet vores bedste og mest tidsbesparende bud her.
Med en sløjfe
Aldrig har vi set så meget pynt til håret som i denne sæson. Det giver rig mulighed for at gøre selv den mest simple opsætning til et iøjnefaldende statement. Tilføj eksempelvis et sløjfebånd til din sædvanlige hestehale, og jo større båndet er, desto flere beundrende blikke vil frisuren inkassere.