
Derfor vasker franske kvinder kun håret 1 gang om ugen
Har du svært ved at skabe den perfekte, skødesløse frisure? Stjernefrisøren afslører de tre råd, som gør hele forskellen
Af — 03. februar 2018Måske er du også en af dem, der lider af kronisk hår-misundelse over de franske kvinderes ubesværede lokker, der ser lige dele tilfældige og perfekte ud. Det er en kombination, som føles umulig at mestre foran spejlet derhjemme, og det skyldes formentligt, at du ikke kender disse tre grundlæggende regler. Regler, som alle franske kvinder lever efter, ifølge stjernefrisør David Mallett, som Costumes skønhedsredaktør, Marie Alkestrup, var heldig at møde i sidste uge.
Hans kundekreds favner bredt og rummer både stjerner som Natalie Portman, Emma Watson og Charlotte Gainsbourg, samt almindelige parisiske kvinder. Gennem sine kunder har David Mallett observeret de tre hemmeligheder, der ligger til grunde for franske lokker.
Franske kvinder hader blødt hår
Ifølge David Mallett hader franske kvinder blødt hår. Bløde lokker er et resultat af blødgørende pleje med silikone, som ligger en fedtet hinde over håret.
Blødgørende pleje gør håret sværere at style, og får det til at klaske sammen og se fladt og glat ud, hvilket franske kvinder ikke bryder sig om.
Vasker kun håret én gang om ugen
Franske kvinder vasker kun håret én gang om ugen, og lægger den ugentlige hårvask i weekenden. Det giver hår med meget mere struktur og tekstur. Hvis håret fedter op til hårvasken, bliver det sat op i en rodet knold, som kun bliver pænere af hår med god tekstur.