
Håreksperten: Dette bliver 2020's mest populære frisure
Det er blevet tid til at tage afsked med flere af 2019's største trends. Frisør Sara Falkenberg guider til årets nye frisurer og hårfarver
Af — 21. januar 2020Nyt år er lig med nye hårtendenser, og 2020 kommer til at byde på flere opsigtsvækkende frisurer og farver.
Få ved ligeså meget om vores lokker som frisør og hårekspert Sara Falkenberg fra salonen Oli Stúdíó, som vi har sat stævne for at få besvaret alle vores spørgsmål om årets største trends.
Hvilke frisurer og hårfarver har været mest dominerende de sidste par år?
“Folk har været rigtig glade for det 'undone' look. Det er frisurer med langt hår, bløde etager og en tilfældig styling, som var man lige stået op af sengen. Saltvandspray, teksturspray og tørshampoo har været de vigtigste produkter for at opnå det skødesløse look.
De største trends inden for hårfarve har helt klart været alle de nyere metoder, man er begyndt at bruge til at farve hår med: Balayage, babylights, microlights, colormelting og mørk farve i bunden.
Det er alle tekniker, som giver et naturligt farveresultat, der også gør det superlet for kunden at vedligeholde, da det ikke giver for stor en udgroning. De seneste år har man også arbejdet meget i en farvepalet, der har været centreret omkring de kolde nuancer.”
Er der nogle af de trends, som vil udgå i 2020?
“Jeg tror helt sikkert, vi er ved at være klar til at vinke farvel meget kolde farver som for eksempel de iskolde blonde toner.”