Når det kommer til hår, drømmer de fleste om, at det skal være kraftigt, glansfyldt og sundt at se på. Desværre oplever mange, at deres hår er blevet ødelagt, slidt og ofte knækker, eksempelvis på grund af afblegninger, dårlige hårprodukter eller overdrevent brug af varmeredskaber.
Heldigvis kan du gøre meget for at få dit sunde hår tilbage. I samarbejde med Redken får du her fem gode råd, som kan hjælpe med, at du snart kan vinke farvel til de spaltede spidser og sige hej til stærke og smukke lokker.
1. Start med at klippe de spaltede spidser af
Inden du går i gang med at behandle dit hår og arbejde på at bygge det op igen, bør du overveje at få en klipning for at slippe af med skaderne. Det kan være nødvendigt, at der ryger en del mere af spidserne af, end du måske havde håbet, men det er for det bedste. Hvis du får klippet alt det tørre og spaltede hår af, får du hurtigere sundere og stærkere lokker.
Sørg i øvrigt for at få det gjort hos frisøren. Så kan han eller hun samtidig give dig tips til, hvordan du ellers kan pleje netop dit skadede hår.
2. Brug hårprodukter lavet særligt til knækket hår
Hvis du bruger forkerte produkter til dit hår, vil det være med til at tørre håret ud. Det kan være, at du lige nu bruger en shampoo eller balsam, som faktisk gør mere skade end gavn. Heldigvis findes der masser af produkter, som er lavet til behandling af hår, som knækker, fyldt med vitaminer og proteiner, der hjælper håret på vej.
Redken har eksempelvis udviklet hårplejeserien Extreme Length til skadet hår, som hjælper til at styrke hårfibrene fra rod til spids. Det gør håret stærkere og mindsker forekomsten af knækkede hår, hvilket hjælper dig med at få langt hår.
Serien består af en shampoo, conditioner og leave-in, der indeholder biotin, som efterlader håret med en sund og glansfuld følelse.
5. Tag en pause fra varmeredskaberne
Hvis dit hår er spaltet og kruset, kan du måske føle, at det bliver pænere ved brug af varme – eksempelvis ved at glatte, krølle eller føntørre det. Desværre er resultatet ved stylingen, at varmen udtørrer håret og skader det mere. Hvis du gerne vil give dit hår noget kærlighed, er det bedste, du kan gøre, at give det ro for en stund og mindske brugen af varme apparater. Som en bonus sparer det dig for tid om morgenen.
Du kan også minimere slidtagen på håret ved i stedet at bruge redskaber, der har en lavere temperatur end normalt. Billige glattejern har nemlig ofte den ulempe, at varmepladerne varmes op til en alt for høj temperatur, der ødelægger håret.