
Sådan ser efterårets mest populære frisure ud
Frisuren, som ser ud til at blive sæsonens absolut mest efterspurgte, kan bæres af alle, er nem at holde og forandrer øjeblikkeligt hele dit look.
Af — 05. oktober 2021Ligesom at efteråret kalder på et skift i garderoben, ønsker mange også en forandring af frisuren. De solslidte lokker skal af, og i den forbindelse vil mange formentligt også bede om dette look.
Curtain bangs
Det klassiske pandehår, også kendt som gardinpandehår, hvis lange etager klæder alle, ser ud til at gøre et comeback dette efterår. Hvor vi de seneste par år har set et overtal af de mere ekstreme slags pandehår – både helt korte micro bangs og det tjavsede hjemmeklippede look – er det helt klassiske gardinpandehår tilbage.
Det er en frisure, der første gang vandt frem i 1960'erne, og som dengang var synonymt med den franske skuespillerinde Brigitte Bardot. Siden har det haft flere comeback-perioder, blandt andet i 00’erne, hvor alle gik til frisørerne med et inspirationsbillede af Alexa Chungs lange gardinpandehår.