Vælg den rigtige hårbørste til dit hår
Er du i tvivl om, hvilken hårbørste, der passer bedst til dit hår? Bliv guidet til at finde den helt rigtige børste til netop dine lokker
AfEn hårbørste er ikke bare en hårbørste. Det gælder nemlig om at finde den, der passer bedst til din hårtype og frisure – og det kan efterhånden være svært, for modellerne er mange.
Vi har derfor samlet fem typer af børster, som du kan tage udgangspunkt i, inden du skal ud og finde en ny til at rede dine lokker med.

1. Pladebørste
En pladebørste er perfekt til tykt, glat hår – især sammen med føntørreren, når du prøver at tæmme håret efter hårvask.
Derudover har den store flade en form for anti-statisk virkning, som er utrolig effektiv i de kolde måneder, hvor håret er i kontakt med huer, halstørklæder og store trøjer, der kan gøre det meget elektrisk.

2. Rundbørste
Den runde børste kommer i et hav af forskellige størrelser. Det vigtigste at huske er, at jo større børste, desto blødere bølger kan den skabe i dit hår.
De helt tynde børster er især perfekt til styling af pandehår, mens den store udgave er ideel til at skabe volumen og hjælpe til styling af bølgede krøller.
Børsten er god til dig med kort hår. Brug den ved føntørring, og du har mulighed for at skabe ekstra god volumen.

3. Tangle Teezer
En Tangle Teezer er en prisvindende børste, som er rigtig effektiv i filtret hår. Det er mikset af de korte og lange børstepigge, der gør den velegnet til hair extensions og langt hår, der har tendens til at blive filtret.

4. Pudebørste
Denne børste er branchens generalist, for den passer til næsten alle hårtyper. Du skal dog undgå at vælge en version med de små bolde for enden af børstehårene, da de kan hænge fast i håret og ødelægge eventuelle krøller.
