
“Det er den største gave, du kan give din hud og din sundhed”
Det er vigtigt at smøre din krop – både indeni og udenpå. Få et overblik over de mest forskønnende olier – den mest effektive vil overraske dig
AfDin krop har brug for smørrelse både udenpå og indeni. Oliernes indhold af antioxidanter og fedtsyrer har en dokumenteret positiv og opbyggende virkning på hudens cellestruktur og din generelle sundhed. Du vil måske blive overrasket over, hvilken olie, der har den største skønhedsfremmende effekt.
Først og fremmest er det vigtigt altid at vælge rene, økologiske olier af høj kvalitet. Når først olien er åbnet og der kommer ilt ind i flasken, undgå da at ryste den, så den ikke oxiderer unødigt.
Brug eventuelt olierne om aftenen, i stedet for natcreme, eller bland en dråbe i din creme, hvis den ikke er fed nok i vintermånederne. Hvis du hører til dem, der synes, at olierne fedter for meget, så kom dem på fugtig, halv-våd hud, så trænger de hurtigere ind.
Du kan med fordel bruge en økologisk rosenvand på spray under din olie. Rosenvand binder fugt til huden og hjælper olien med at trænge ind. Jeg anbefaler Tromborgs Rose water.
Her er et udpluk af mine yndlingsolier, som alle er kendt for deres skønhedsfremmende virkning.
Granatæblekerneolie
Er kendt for dens skønhedsfremmende egenskaber, brugt igennem flere tusinde år. Den har en lidt speciel lugt, men kan blandes med lidt æterisk olie for en mere behagelig duft. Olien har et højt indhold af antioxidanter, virker opstrammende, plejende og stimulerer til kollagendannelse.