
Her er sommerens neglefarve
I år bliver den klassiske røde neglelak overgået af en overraskende nuance.
Af — 06. juni 2020Den orange farve har fået stor popularitet denne sommer og indgår i samtlige mærkers sommerlanceringer. Den ses hos alle fra Dior til Chanel, og sidstnævnte har udsendt en meget klædelig variant, som formentligt vil gå igen på mange tæer og fingertipper denne sommer. Derfor spår vi, at orange bliver sommernes mest populære lakfarve.

Referencer fra 90’erne spøger endnu en sæson, og det kan ses også ses på neglelakken. Her er lanceret mange nye lakker med optimistisk glimmer, som denne orange fra Diors seneste sommerkollektion, der vækker minder om 90’ernes glitterfeber.
Dior vernis color games limited edition i go hos Matas.dk 205 kr.

Søger du en lak, som afviger fra de traditionelle pink eller røde nuancer, bør du prøve kræfter med denne olivengrønne farve. Vælg gerne en med et metallisk skær, som giver et smukt spil til sommerbrune hænder og fødder.

Lilla har allerede fyldt meget i 2020. Året har blandt andet budt på mange øjenskygger i den opsigtsvækkende farve, og nu sniger den lilla lak sig også ind på vores negle. Vil du være med på den lilla bølge, så gå efter den støvede lavendelfarvede variant som denne fra CND.

Fuchsia eller shocking pink ser også ud til at blive meget populær i år. Den friske farve liver øjeblikkeligt op, og pynter du neglene med denne nuance, er du sikret et festligt sommerlook.
Nailberry L’oxygéné nail polish i pink berry hos Salling.dk 165 kr.
