Nyt kultprodukt blev til ved en fejl

Det var held i uheld, der gjorde, at produktet som giver dig smuk hud, overhovedet blev til.

RMS_MB2_816248022977_model_1

RMS_MB2_816248022977_model_1

© Rms beauty
Marie alkestrup

Skønt nyt

Naturlig bakteriehæmmer til ansigtet fra Tromborg, den smukkeste makeuppalet og highlighteren fra canadiske RMS Beauty, som blev til ved et uheldigt lykketræf. Det er bare nogle af de skønhedsnyheder, som skønhedsredaktøren har udvalgt denne måned.

COS_2101_unnamed-2
©

Farvelade

Byredos makeupeventyr fortsætter med flere nye øjenskyggepaletter. De gyldne etui rummer de smukkeste farver til øjnene, som denne med lilla, grønne og blå nuancer.

BYREDO
5 colour compacts i syren
480 kr.

Photography by Frederik Lindstrøm

Photography by Frederik Lindstrøm

©

Biohack

Med denne gelé har Tromborg gjort brug af såkaldt biohacking ved hjælp af plantemolekyler, som skulle blokere de signaler, der normalt sendes mellem bakterierne på vores hud. Tromborg vil på den måde give de aknefremkaldende bakterier mundkurv på, så væksten af dem hæmmes, mens hudens andre gode bakterier forbliver aktive. Massér geléen på tør ansigtshud, lad den sidde i et par sekunder, og vask derefter af med lunkent vand.

TROMBORG
Biomolecular messenger cleansing gel
440 kr.

Held i uheld

Rms Beautys nye produkt Master radiance base blev faktisk til ved en fejl, da grundlægger Rose-Marie Swift kom til at bruge highlighter i stedet for foundation på en models hud under et photoshoot. Resultatet var så flot, at hun besluttede sig for at skabe et nyt produkt beregnet til at give hele ansigtet shine. Det får du, når du lægger den glitrende mousse på ansigtet inden din foundation, og Master radiance bliver formentligt et ligeså så efterspurgt kultprodukt som dens glitrende highlighter-forgængere fra Rms Beauty.

RMS BEAUTY
Master radiance base i rich in radiance
250 kr.

COS_2101_ANTI-POLLUTION-FACE-CREAM_1024x1024@2x
©

Grøn lykke

Det nye mærke Lykkegaard kan med sine naturlige og bæredygtige produkter tilslutte sig rækken af grønne danske skønhedsbrands - blandt andet med pleje til ansigtet. Prøv for eksempel deres Anti-pollution dagcreme, der med et højt indhold af antioxidanter skulle beskytte huden mod forurening samtidigt med, at huden får fuldfed fugt fra avocado- og solsikkeolie.

LYKKEGAARD
Anti-pollution protective face cream
500 kr.

1329147_in_920
©

Autentisk skønhed

Gucci Beauty har altid haft fokus på individualitet, hvilket kommer til udtryk i deres kampagner og i makeuppen, der er lavet med målet om at fremhæve og ikke skjule. Det er også visionen bag modehusets første foundation, Fluide de beauté fini natural, der med sin lette tekstur giver huden en flot finish uden at dække alt.

GUCCI BEAUTY
Fluide de beauté fini naturel
475 kr.

COS_2101_01_PA2017_21_1233_1_CMYK_HD
©

Løvehjerte

Løver betød noget helt særligt for Coco Chanel, der var født i løvens tegn, og som ved flere lejligheder brugte løver i sit design på for eksempel knapper og smykker. Derfor er den nye udvidelse i serien af unisex-parfumerne Les exclusifs de chanel dedikeret til det prægtige dyr, som i parfumeur Olivier Polges tolkning blandt andet dufter af sandeltræ og citrus.

CHANEL
Les exclusifs i le lion de Chanel
75 ml for 1.500 kr.

COS_2101_2021_February_NamasteNaturalBoosters_T
©

Mix & match

Rituals har lanceret fem nye boostere, som gør det nemt at spæde skønhedsrutinen op med skræddersyet pleje i form af opkvikkende C-vitamin eller anti-inflammatorisk bakuchiol. Brug boosteren under dit serum eller din dagcreme.
RITUALS
The ritual of namaste natural booster
pr. stk. 165 kr.