I mit toiletskab: Anja Poulsen

Hvordan hænger at klappe sammen med skønhed? Få svaret, når modefotograf og tidligere makeupartist Anja Poulsen deler sine bedste skønhedstips

I mit toiletskab: Anja Poulsen © Anja Poulsen
1 / 5

Anja Poulsen er modefotograf og grundlægger af magasinet My8Days. For tre år siden skiftede hun lejligheden i København ud med et hus på landet, hvor hun bor med sin kæreste, datter og to hunde. Med en fortid som makeupartist er kærligheden til skønhedsverdenen stor, mens kroppen holdes sund med økologisk mad og kiroterapi.

I mit toiletskab: Anja Poulsen © Anja Poulsen
2 / 5

HVORDAN SER DIN DAGLIGE SKØNHEDSRUTINE UD?

“Min morgen starter med en tandbørste i munden og et bad. Jeg elsker at skumme både krop og hår ind og bruger en alt-i-en-shampoo. Den udtørrer måske huden lidt, men jeg er vild med den rene følelse og at få sat gang i blodcirkulationen.”

“Økologi til håret med produkter fra Natura Siberica. Hver 10. dag bruger jeg en black soap fra Marokko på kroppen og en keramikfodfilpå mine fødder. Det giver den blødeste hud.”

“Jeg giver min hud glød med en tinted moisturizer og Strobe cream fra Mac, som jeg smører på næseryggen, i panden og på kindbenene.”

HVAD GØR DU FOR AT HOLDE DIT HÅR SMUKT?

“Jeg er så privilegeret at være født med meget hår, og jeg giver det faktisk ikke mere opmærksomhed end at bruge en naturlig shampoo uden parabener.”

I mit toiletskab: Anja Poulsen © Anja Poulsen
3 / 5

HVILKET PRODUKT KAN DU IKKE UNDVÆRE I DIN HVERDAG?

“Uden tvivl Skin food fra Weleda. Jeg bruger den hver morgen i mit ansigt og i løbet af dagen på mine hænder.

Jeg giver mit ansigt masser af kærlighed. Om vinteren kommer jeg lidt E-vitamin i min dagcreme for at undgå tørhed, og et par gange om måneden smører jeg huden ind i et lag aloe vera-creme, inden jeg skal i seng.”

HVAD ER DIT BEDSTE SKØNHEDSTIP?

“Klap din ansigtscreme ind i huden. Det sætter gang i blodcirkulationen og giver ansigtet glød.”

DU REJSER MEGET. HVILKE TRE PRODUKTER HAR DU ALTID MED I TASKEN?

“Altid min Skin food fra Weleda, en blush og en læbestift. Hvis jeg skal direkte til et møde med en kunde efter en lang flyvetur, kan det hurtigt gøre mig lidt friskere at se på.”

I mit toiletskab: Anja Poulsen © Anja Poulsen
4 / 5

HVORDAN FORKÆLER DU DIG SELV?

“Jeg elsker at forkæle mig selv med en sauna-dag eller en god massage.

Jeg er vild med neglelak og gerne mørke toner af blå, brun, grå og rød. Essie er min favorit.”

I mit toiletskab: Anja Poulsen © Anja Poulsen
5 / 5

HVORDAN HOLDER DU DIN KROP SUND?

“Jeg er overbevist om, at krop og sjæl hænger sammen. Det er vigtigt at skabe en balance, og jeg sørger for at få renset ud i tankerne med kiroterapi og hypnose. Efter en behandling kan jeg tydeligt se en forskel i mit ansigt og på min kropsholdning. Jeg dyrker også en smule yoga og træner mine arme med et par håndvægte. Jeg forsøger at holde mig fra gluten, da det giver mig eksem, og det har gjort en stor forskel på min hud og min krop. Og så spiser jeg masser af økologiske grøntsager og økologisk kød.”

“Jeg bruger ikke parfume, men elsker til gengæld naturlige olier og mist, der giver en smule duft. Avedas chakra-serie er dejlig, og jeg skifter mellem alle syv.”

HVAD KAN DU IKKE MODSTÅ?

“Kanelsnurrer fra Meyers, men fordi jeg ikke rigtigt kan tåle gluten, giver jeg kun mig selv lov en gang om måneden.
Jeg er besat af lavendelolie til kroppen og Tromborgs body lotion, som jeg også krammer ind i håret. Den giver et smukt fald og dufter simpelthen så godt.”

Mere om Skønhed? Få Costumes nyhedsbrev