I mit toiletskab: Anne Sofie Møller

Anne Sofie Møller fra Acne Studios har en cool stil, som skinner igennem i en minimalistisk tilgang til beauty. Her deler hun sit hemmelige mirakelmiddel

I mit toiletskab: Anne Sofie Møller © Petra Kleis
1 / 5

Anne Sofie Møller er 28 år og arbejder som Area Manager hos Acne Studios.

Hendes cool stil går igen i indretningen af badeværelset og i hendes minimalistiske tilgang til skønhedspleje.

Her deler hun sine bedste skønhedstips.

I mit toiletskab: Anne Sofie Møller © Petra Kleis
2 / 5

HVORDAN SER DIN DAGLIGE SKØNHEDSRUTINE UD?

“Morgen og aften bruger jeg Tromborgs Herbal cleansing water, som både fjerner makeup og renser effektivt, mens huden beroliges. Derefter påfører jeg Tromborgs Deluxe face cream day & night moisturizer blandet med Aesops Parsley seed-creme.”

HVORDAN HAR DIN SKØNHEDSRUTINE ÆNDRET SIG MED TIDEN?

“Jeg er blevet glad for at bruge ansigtsmasker et par gange om ugen. Tidligere prioriterede jeg det ikke så højt, da det er tidskrævende, men nu kan jeg se, at det har en effekt. Tromborgs Blue mineral mudmaske passer godt til min hud, og den er fyldt med mineraler, der giver en frisk og velbalanceret hud.”

HVILKET MIRAKELMIDDEL TYER DU TIL I KULDEN?

“Det må være Rudolph Cares Açai antioxidant body balm. Min hud kan godt blive tør i kulden, det afhjælper balmen. Den kan også bruges som ansigtsmaske natten over, hvis huden trænger til lidt ekstra fugt. Herligt med produkter, som har mere end én funktion.”

I mit toiletskab: Anne Sofie Møller © Petra Kleis
3 / 5

HVOR FINDER DU SKØNHEDSINSPIRATION?

“Som oftest gennem venner eller veninder. For nylig introducerede en ven mig for Sheet-maskerne fra Mizon, da jeg ofte rejser og derfor har brug for nem og komprimeret ansigtspleje. De er virkelig gode, og jeg har dem nu altid i min håndbagage.”

I mit toiletskab: Anne Sofie Møller © Petra Kleis
4 / 5

HVILKET SKØNHEDSPRODUKT SKAL FØLGE DIG RESTEN AF LIVET?

Resurrection hand balm-tuben fra Aesop er altid i min taske og på min badeværelseshylde. Den sikrer bløde og velduftende hænder, og så gør det ikke noget, at emballagen også er fin.”

HVAD ER DIT FAVORITPRODUKT I MAKEUPPUNGEN?

“Jeg har brugt Chanels concealer, så længe jeg kan huske. Jeg er ikke så begejstret for al for meget makeup, men den er god til mørke rande under øjnene efter for meget arbejde eller for lidt søvn.”

I mit toiletskab: Anne Sofie Møller © Petra Kleis
5 / 5

HVOR GÅR DU HEN FOR AT BLIVE FORKÆLET?

Amazing Space på d’Angleterre er et dejligt sted. Så snart man træder ind, sænker der sig en ro, som gør, at man virkelig får mulighed for at koble af. Jeg kan anbefale deres Deep touch-massage.”

HVAD BETYDER SUNDHED FOR DIG?

“Det er vigtigt for mig at spise sundt. Jeg forsøger at spise så varieret og økologisk som muligt, og et fast abonnement på Aarstidernes måltidskasser gør, at det bliver lidt nemmere. Derudover løbetræner jeg et par gange om ugen og dyrker lidt bikram yoga, når vejret bliver koldt og gråt.”

Mere om Skønhed? Få Costumes nyhedsbrev