I mit toiletskab: Frederikke Schantz
Frederikke er uddannet skrædder og arbejder som pr-medarbejder. Hun vægter et naturligt beautylook, der får hende til at se sund og frisk ud
AfI Frederikkes toiletskab
“Mit navn er Frederikke, og til daglig arbejder jeg som showroom manager hos Patriksson Communication.
Jeg er oprindeligt uddannet skrædder, og har syet lidt for en del forskellige designere, blandt andre Mark Kenly Domino Tan, Freja Dalsjø, Jesper Høvring og Astrid Andersen.
Sidste år kontaktede Patriksson mig og tilbød mig en stilling, jeg ikke kunne modstå, så derfor dedikerer jeg nu al min tid og kærlighed til at udbrede designs, i stedet for at producere dem. Det er vildt sjovt, og jeg får de vildeste kick ud af det.
Jeg er æstetiker til fingerspidserne, men mit fokus har primært altid været på tøjet og ikke så meget på mit beautylook. Derfor er det mest produkter, der får mig til at se sund og frisk ud, der fylder i mit toiletskab.”

Hud
“Jeg elsker Origins. Min hud er meget lys og sensitiv, derfor passer jeg meget på ikke at irritere den med for hårde produkter.
Desværre har jeg fået en helt vildt dårlig vane med at falde i søvn på sofaen og ikke få renset min hud! Det er rigtig fy, og det var faktisk mit nytårsfortsæt at holde op med det – to be continued.
Men når jeg får det gjort, bruger jeg Lancome Bi-facil til at fjerne min makeup, renser med Origins’ Clean energy, fugter med High-potency serum fra Origins og bruger Origins' A perfect world spf 25 som afslutter.
I mit bad har jeg to scrubs, Badeanstalten til kroppen og Tromborgs Exfoliating scrub mask til ansigtet. Jeg har ikke nogle faste tidspunkter planlagt til at bruge dem. De står der til de søndage, hvor man giver sig selv lov til et langt, varmt bad og til at forkæle sig selv lidt.”

Makeup
“Til hverdag synes jeg, hud er det vigtigste.
Jeg bruger Mac Studio face and body, Mac Pro longwear concealer, Tenderling blush på kinderne, Lancôme Definicils mascara og det hemmelige våben: Mac Pearl creme colour base. Den bruges på øverste del af kindbenet, på amorbuen, på næseryggen og lige under øjenbrynet.
Det er min veninde, makeupartist Lou Ditlevsen, der gav mig tippet, og den giver din hud det fineste shine.
Til fest må der gerne ske lidt mere, selvom det for det meste bare er en flydende liner eller en læbestift.
Til sommer vil jeg dog gerne kaste mig i krig med en blå liner og måske en lækker orange læbestift – dog ikke på samme tid.”

Duft
“Jeg bruger Maison Margielas Flowermarket. Yesterday, today and tomorrow.”

Hår
“Jeg valgte for et par år siden at lysne mit hår, hvilket alle, der har prøvet at afblege deres hår, ved, gør håret meget skrøbeligt.
Derfor prøver jeg at undgå for mange hårde produkter, hårspray og hårtørring.
Jeg bruger Moroccanoil shampoo og balsam, Davines Love-hårkur, og lader ofte lidt af hårkuren blive i spidserne, efter jeg har været i bad, for at give det lidt ekstra fugt.”

Træning
“Jeg vil helt vildt gerne være en rigtig yogatype, men af en eller anden grund, er det ikke lige sket endnu. Måske næste uge!
Til gengæld er jeg meget glad for en lille løbetur et par gange om ugen. Det skal helst være ude i det fri og allerhelst lige inden, det bliver helt mørkt, så jeg kan løbe helt i min egen verden.”
