Stjernefrisøren: Gør dette, hvis du mangler fylde i håret

Drømmer du også om et fyldigere hår?

Paco Rabanne PAP FW 2023Paris Fashion Week February 2023

Paco Rabanne PAP FW 2023Paris Fashion Week February 2023

© anna stokland

Vi er uden tvivl mange, der kender til frustrationen over at være blevet tildelt et typisk skandinavisk hår – i hvert fald, når snakken falder på at skabe fylde i det. Det er nemlig ikke så ligetil – og dog. Vi tog en snak med Cim Mahony, en af de absolut dygtigste frisører vi har herhjemme, og fik hans bedste tips til, hvordan man skaber en fylde, der holder hele dagen.

Hvordan skaber jeg en holdbar fylde i et typisk skandinavisk hår?

"Min absolutte favorit til at skabe fylde i et skandinavisk hår er med Dysons Airwrap. Det er en multistyler, der er udviklet til hjemmebrug, så alle kan være med. Mange fokuserer på at få toppen af håret til at fylde, men det vigtigste er faktisk at skabe fylde fra øreflippen og ned til skulderen.

Airwrappen kommer med en masse aftagelige attachments, blandt andet en rundbørste, der er ideel til formålet. Lad gerne rundbørsten blive siddende lidt længere de steder, hvor håret ofte bliver fladt – som på baghovedet eller i fronten, hvor mange har stærke hvirvler.

Mit bedste tip til at få stylingen til at holde er, at man altid sørger for at håret er kølet ned igen inden du fjerner rundbørsten eller curleren. Og så skal du huske at børste håret igennem, når du har krøllet eller bølget det. Det skaber endnu mere fylde."

Hvilket stylingprodukt er din favorit, når du vil skabe fylde?

"Uden tvivl Dry Shampoo Mousse fra Less is More – den er fantastisk. I modsætning til mange andre tørshampoo'er fjerner den ikke unødig olie fra hovedbunden. Og så giver den en fantastisk volumen i håret."

Skal jeg helst vaske håret på dagen eller dagen før, hvis jeg vil have min styling til at holde længst muligt?

"Jeg foretrækker altid at style i hår som er dagsgammelt i forhold til vask. De naturlige olier hjælper med til at give både glans og hold. Husk altid at børste olierne ud i længderne, så håret ikke klasker, og kom derefter dit volumenprodukt i hovedbunden."