Sådan afgører du din ansigtsform en gang for alle

Med denne viden vil det fremover blive langt lettere at vælge netop de solbriller og den frisure, der bedst fremhæver dine træk

Ansigtsform- ovalt, aflangt eller rundt ansigt, sådan finder du frem til din hovedform
© Wenn.com

Når det gælder valg af accessories eller nye frisurer, vil mange råd være baseret på din ansigtsform. Eksempelvis bliver det nemmere at finde det pandehår, der klæder dig, hvis du vælger ud fra din formen på dit ansigt.

Dog kan det være udfordrende at se forskellen på et firkantet, rundt, aflangt og ovalt ansigt – og hvis du ikke kender din ansigtsform, er rådene ikke til megen hjælp.

Heldigvis findes der er meget simpelt trick, som vil afgøre din ansigtsform en gang for alle.

Psst ... Sådan lærer du at gå i høje hæle

Sådan gør du

Sæt dig foran et spejl, og hav enten en lipliner eller kohl-eyeliner klar ved hånden. Det skal helst være et produkt, som du ikke er ked af at ødelægge. Ret derefter ryggen, kig lige ind i spejlet, og begynd at tegne omridset af dit ansigt direkte på spejlglasset.

Ud fra tegningen på spejlet vil det være nemt at afgøre din ansigtsform – og så kan du finde frisurer, bryn, solbriller med mere, som passer til lige netop dig.