Skøn som Natasha Poly
Den russiske topmodel Natasha Poly er afhængig af læbepomade, får sine bryn til at lyse op med highlighter og vil helst smukkesere sig i fred og ro.
Af
Natasha Poly, 28 år, er et af branchens mest fotograferede og eftertragtede
ansigter. Hun har arbejdet for alle lige fra Prada til Givenchy. Den russiske
skønhed sørger for at passe godt på sin hud - for det har hun lært af sin
bedstemor. Hun er talsperson for L’Oréal Paris og deler her sine skønhedsruti-
ner og bedste produkter med dig.

HEMMELIGHED “Min bedste beautyhemmelighed er egentlig ikke en
hemmelighed: God hudpleje er alt. Min hud er en kombination af tør og fedtet,
og om sommeren - eller i lande, hvor luftfugtigheden er høj - bruger jeg altid
en god toner. Om vinteren sover jeg med en god creme. Det hjælper mig helt
sikkert med at se mere udhvilet ud, når jeg vågner.”
Sublime fresh skin perfecting purifying toner, L’Oréal Paris 65 kr.

FRED “Mit badeværelse er mit eget lille beautyhelle. Her kan jeg slappe af
med en god bog, mens jeg har en maske i håret og i ansigtet. I total fred og ro.”
Superbly smoothing restorative argan hair pak, Kiehl’s 245 kr.

BEAUTYJAGT “Når jeg rejser, forsøger jeg altid at finde beautysager, der
ikke er til at få allevegne. Som hos Lafco i New York, hvor de har Santa Maria
Novella-dufte, der er så superchikke.”
Acqua di colonia eau de cologne, Santa Maria Novella 599 kr. for 100 ml

KUNSTNERISK MAKEUP “Jeg synes virkelig, at makeup er en kunst-
form. Med makeup som redskab og ansigtet som lærred kan du skabe kunst. Jeg
elsker at lege med makeup. Det overrasker mig altid, hvor meget opmærksom-
hed, læber kan tiltrække. En lille smule farve eller gloss gør stor forskel.”

LYSENDE FAVORIT “Mascara, lip balm og concealer er altid med mig i
tasken. Et godt trick er at bruge Lumi magique concealer fra L’Oréal Paris som
highlighter i øjenkrogen - det får dit øje til at lyse op.”

AFHÆNGIGHED “Jeg har altid flere læbepomader inden for rækkevidde.
Det er sært betryggende at have i nærheden - især om natten, eller når jeg
vågner op om morgenen.”

DUFTMINDER “Narciso Rodriguez’ For her-duft fik jeg i julegave i
Brasilien, og den minder mig om oplevelser fra den tur. Jeg bruger parfume hver
dag. Diors Diorissimo er god til foråret, Guerlains Jicky om efteråret og den
udgåede Azuree soleil fra Tom Ford om sommeren - jeg har et lille lager.”
