Ugens 3 musthaves
Costumes skønhedsredaktør, Anne Mønsted, går foråret i møde med forskønnende og velduftende nyheder - se hendes nye favoritter her
AfForårsmusthaves
Huden skal have mere udstråling med et strejf af farve, mens duften skal skiftes ud med en lettere variant.
Her får du skønhedsredaktørens tre favoritter netop nu.

Til huden
Undervejs i vores 20’ere bliver porerne synligt større, hudtonen bliver mere ujævn og alderstegn begynder at vise sig, hvilket efterlader huden mere trist og mindre strålende.
Jeg kan nikke genkendende til det hele, og er derfor virkelig glad for Origins nyeste opfindelse. Original skin er et serum til 20-34-årige, og den forfiner blandt andet hudens struktur og genopretter dens udstråling.

Til kinderne
Jeg elsker Nars' makeupprodukter, men er især faldet for denne blush, der er en del af The Christopher Kane for Nars-kollektionen. Farven er virkelig smuk og kan give kindbenene årets første, sarte farve.
Blush i silent nude, Christopher Kane for Nars 250 kr. (forhandles hos Sephora i Illum & Field's).

Til sanserne
Narciso Rodriguez' nye duft er netop landet på hylderne denne uge. En lettere fortolkning af den klassiske Narciso-parfume, men med samme vanedannende duftnoter i. Jeg er allerede fan!
Narciso eau de toilette, Narciso Rodriguez hos Magasin.dk 540 kr. for 50 ml.
