Vinderhår!
Danmarks lækreste hår er blevet kåret i Schwarzkopfs Hair Icons 2012
AfI har stemt, juryen voteret og der er nu fundet en vinder af Hair Icons 2012. Det blev den 19-årige Jórunn Gudmundsen fra Færøerne, der løb af med sejren. Jórunn har et langt og velplejet hår uden spaltede spidser, fordi hun er god til at passe på det med både hårolie og -kur.
I dette galleri guider vi dig til at få den fyldige og smukke opsætning, som Jórunn har på billedet herover. Det eneste du skal bruge er nogle af Schwarzkopfs gode produkter, en hårelastik samt et stylingjern eller curlere.

Læg stramt ud
Fordel en god tørshampoo i længderne af dit hår og føntør dit hår godt igennem - det forbereder håret til at tage imod varmen fra stylingjernet eller curlerne, du skal bruge om lidt.
Børst håret igennem og sæt en helt stram hestehale - placer den gerne lidt skævt, så man kan se den forfra.
Har du små fimrerhår, kan du lægge dem ned med en lille smule styling-lotion.
Smooth 'n chic styling lotion fra Schwarzkopf got2b, 70 kr.

Rul håret op
Del din hestehale op i små sektioner og fordel lidt tørshampoo på hver tot, lige inden du bruger dit stylingjern eller curlere. Tørshampooen giver hårstrået modstand og opsuger eventuelt fedtstof, der kan tynge håret. Denne fra Schwarzkopf vandt desuden titlen som årets bedste stylingprodukt til Danish Beauty Awards 2012.
Bruger du et stylingjern, kan du sætte det sammenrullede hår fast med en klemme, indtil det er kølet helt af. Det giver de mest holdbare krøller.
Rockin' it tørshampoo fra Schwarzkopf got2b, 70 kr.

Den sidste finish
Når krøllerne er kølet af, redder du dem forsigtigt igennem med en børste og toupérer håret helt oppe ved elastikken for at give fylde og hold.
Et drys styling pudder i det toupérede stykke giver et nærmest cementagtigt hold og ekstra fylde til hele hestehalen.
Sno en lille hårtot omkring selve elastikken og sæt den fast med en nål. Giv længderne et pift hårspray og voila! Lækkert hår.
2 sexy hårspray fra Schwarzkopf got2b, 70 kr.
Powder'ful styling pudder fra Schwarzkopf got2b, 70 kr.
