Derfor skal du have en sovemaske

Den bløde accessory kan langt mere end blot at afskærme for udefrakommende lys.

Sovemaske og søvnmaske

sovemaske-og-søvnmaske

© Zara

Sovemasken giver bedre og dybere søvn

Din sovemaske har langt flere funktioner end bare at pynte på natbordet: Den gør nemlig en mærkbar forskel for din sundhed og skønhed. Med en sovemaske over øjnene holdes alt forstyrrende lys ude i løbet af natten, og de fleste vil derfor opleve, at det både er lettere at falde i søvn, ligesom at man får lov at blive i søvnen i længere tid med en sovemaske over øjnene. Sovemasken er derfor en af sommerens vigtigste investeringer, hvis du er glad for din nattesøvn, da både lyse nætter og ikke mindst tidlige lyse morgener kan afkorte en del timer af din søvn – hvis ikke du har allieret dig med mørklægningsgardiner og en sovemaske.

Sovemaske giver mere fugt

Vælger du en sovemaske i silke, får du færre mærker omkring øjnene, end når du ligger med huden direkte mod det krøllede hovedpudebetræk. Silkens glatte overflade vil nemlig skærme den tynde hud og suger samtidigt mindre fugt og produkt fra huden end for eksempel bomuld gør. Den tynde hud ved øjnene vil derfor få endnu mere ud af dine dyre øjencremer, når du skærmer af med en silkemaske.