10 apps, du skal kende
Er du klar til et sjovere, smukkere og mere produktivt liv? Costume har samlet en stribe apps, du bør downloade med det samme
AfApps til enhver anledning
Selvom vi elsker Facebook, er afhængige af Instagram og har det sjovt på Snapchat, er det altid spændende at opdage nye apps.
Derfor giver Costume dig her en stribe apps, som du ikke var klar over, du ikke kunne leve uden.
Så ryd op på din smartphone og gør dig klar til at downloade – der er noget for enhver smag.
Læs med i galleriet her.

VSCO Cam
Bloggere verden over har for længst taget denne billedredigeringsapp til sig, og hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med appen, så er det bestemt på tide.
Psst ... Læs Costume.dk's guide til perfekte billeder på Intagram her
VSCO Cam byder på et hav af forskellige filtre og der kommer løbende flere til. Desuden giver appen mulighed for at indstille yderligere på både lys, farvemætning og kontrast.

CityMaps2Go
At rejse er at leve, men det knap så fedt, når du er faret vild i en ny storby uden internetforbindelse.
CityMaps2Go tilbyder bykort, der også virker offline, såvel som idéer og tips til hvor du skal shoppe, hvad du skal se og hvor du skal spise og drikke.

Seven
Er du træt af overfyldte fitnesscentre? Så kan du vælge den alternative app-træning, som nemt kan tilpasses din hverdag.
“Jeg har for travlt”-undskyldningen kan ikke bruges her, da appen består af intensive træningspas på blot syv minutter.
Gratis. Fås til iPhone.
Der findes også mange andre former for app-træning, såsom guides til yoga, dans og løb – se vores guide til de bedste træningsapps her.

Google Photos
Som navnet antyder, er her tale om en foto-app, der samler, organiserer og gør dine billeder smukkere.
Men Google Photos adskiller sig på flere områder. Eksempelvis uploades alle billeder og videoer til Googles servere, så det hele bliver sikkerhedskopieret.
Derudover har appen en funktion ved navn Assistent, som løbende giver dine gamle billeder en overhaling ved at tilføre filtre, effekter eller sætte dem sammen til små animationer.

Lommebudget
En simpel app til at holde styr på dit budget. Appen vil med garanti give dig dårlig samvittighed, men til gengæld giver den dig også det fulde overblik.
Den fungerer således: I starten af måneden skriver du dit disponible beløb ind, og hver gang, du bruger penge, noterer du det i appen.
Her kan du angive beløb, kategorisere dine køb samt svare på, om det var en nødvendighed eller et luksuskøb.

Stress af
Med denne dansksprogede app har du et antistresskursus lige ved hånden.
Gennem storytelling og specifikke anvisninger, lærer appen dig at slappe af fysisk såvel som mentalt og hjælper med at forebygge, at den dagliglige stress ikke bliver en kronisk tilstand.
Gratis med tilkøb. Fås til iPhone.

1 Second Everyday
Selvom dagbogen har en vis charme, er det i dag de færreste, der skriver side op og side ned om hverdagens begivenheder.
Prøv i stedet at dokumentere dit liv på digital vis med 1 Second Everyday.
Her optager du ét sekund af hver dag, som appen gemmer, redigerer og sætter sammen, så du til sidst har en lille video over dit liv.
Ca. 25 kroner. Fås til iPhone og Android.

Replay
Har du et stopfyldt album af billeder og video? Og har du leget med tanken om at sætte de forskellige dele sammen, men bare aldrig fået det gjort?
Lad os introducere appen Replay, der selv kan klippe, lægge musik under og tilføje filtre og effekter. Så bliver det vist ikke meget nemmere.
Fås til iPhone.
