Ajour: Et nyt kunsterisk samarbejde og en prisvindende biograffilm

En ny uge er snart over os, og den byder på en række nye, spændende mode- og kulturbegivenheder. I denne uge kan du blandt andet læse Hella Joofs nye roman og få fingrene i en helt speciel skjorte.

Nyt H&M beauty-tiltag.
© H&M

Skønhed: Nyt skønhedsunivers hos H&M

Snart kan du gå på skønhedsjagt, når H&M slår dørene op til deres nyeste tiltag i Danmark: H&M Beauty. H&M Beauty er en udvidelse af deres allerede eksisterende skønhedsafdeling, hvor du nu også kan gå på opdagelse blandt 40 forskellige eksterne brands som for eksempel Morphe, The Ordinary og L’Oreal. H&Ms nye skønhedsunivers kan både besøges online og i deres flagship-butik i København.

H&M Beaty kan besøges på Hm.com fra 1. november og i butikken på Amagertorv 23 i København fra 4. november.

'Hjemmehjælperen Ramona og andre englelige væsener og væsentlige engle' af Hella Joof
© Lindhardt og Ringhof

Bog: En ny, hjertevarm fortælling fra Hella Joof

Morsomme og ærlige Hella Joof er nu klar med bogen Hjemmehjælperen Ramona og andre englelige væsener og væsentlige engle: En hjertevarm fortælling om alle de englelige væsener, som hun har mødt gennem sit liv, som har været generøse og kærlige, når hun har haft mest brug for det – helt uden at kræve noget tilbage. I bogen møder vi blandt andre Pejse-Carsten, parkeringsenglen Vagn og Bjarne fra IT.

'Hjemmehjælperen Ramona og andre englelige væsener og væsentlige engle' kan købes fra 5. november hos forlaget Lindhardt og Ringhof. Pris: 250 kroner hos Lindhardtogringhof.dk.

Helmstedt X Liberty London
© Helmstedt

Mode: Ny capsule-kollektion fra Helmstedt

Det danske modebrand Helmstedt, som er kendt for sine kunstneriske og legende designs, er gået sammen med Liberty London og har skabt en ny capsule-kollektion. I kollektionen har Helmstedt genskabt og fornyet nogle af hendes vigtigste items fra FW21-kollektionen Icescape, som er inspireret af naturen og dyrelivet i polarområderne. Derudover indeholder kollektionen også nogle helt nye strikkede styles.

Kollektionen kan købes fra 4. november i Liberty Londons butik i London og online på Libertylondon.com.

CODA

CODA_Photo_0105.jpg.photo_modal_show_home_large

© Apple

Film: Prisvindende ungdomsfortælling

Brug weekenden på at tage i biografen, når den nye film CODA får premiere. I CODA følger vi teenagepigen Ruby, der som den eneste i sin familie har hørelse. Hendes dage går med at hjælpe familien med få deres fiskeforretning til at køre rundt, men da Ruby tilmelder sig korholdet på sit gymnasium, opdager hun sine evner og passion inden for musik. Skal Ruby nu forfølge sin drøm? Eller skal hun fortsætte med at hjælpe til i fiskeforretningen?

CODA har blandt andet vundet hovedprisen på Sundance filmfestival i år.

'CODA' kan ses i landets biografer fra 4. november. Læs mere på Kino.dk.

Samarbejde mellem Rika Studios og Elhanati.
© Rika Studios X Elhanati

Mode: Et designsamarbejde, der hylder venskab

De to veninder Orit Elhanati og Ulrika Lundgren, som står bag henholdsvis smykkebrandet Elhanati og tøjbrandet Rika Studios, er gået sammen om at skabe The Orit Shirt: En skjorte, der hylder venskaber og kvinder. Skjorten er håndlavet i 100 procent bomuld af Rika Studios med 24 karat forgyldte manchetknapper af Elhanati. De to kvinder har haft fokus på bæredygtighed, og derfor skal skjorten have samme symbolværdi som et tidløst smykke, som du kan have i din garderobe i mange år fremover. Af samme grund er tanken bag skjorten også, at den både skal kunne bruges til en aften i byen, men også til hverdag sammen med dine yndlingsjeans. Skjorten sættes til salg i et begrænset antal.

'The Orit Shirt' kan købes fra 4. november på Rikastudios.com og Elhanati.com. Pris: 4.400 kroner.