
Copenhagen Jazz Festival – interview med Nana Rashid
Jazzmusikeren Nana Rashid fortæller om sine fremtidsdrømme for jazzen og anbefaler, hvilke koncerter, du skal tage til under årets jazzfestival
AfFra fredag 3. – søndag 12. juli er der Copengagen Jazz Festival for 36. gang i København. Festivalen er en stolt tradition, der fylder Københavns mange kultursteder, caféer og pladser med fine jazztoner.
Her hos Costume har vi sat fokus på festivalen og dens artister, og derfor har vi taget en snak med den karismatiske og udtryksfulde Nana Rashid, der spiller koncert på Bevars den kommende torsdag.
For de Costume-læsere, der ikke kender dig, hvem er du og hvilken musik spiller du? Jeg er jazzsanger, men der er ingen tvivl om, at musikken ikke ville være der uden Petter Rylénvv(klaver), Anders Fjeldsted (Kontrabas) og Rasmus Meyer (trommer).
Vi mødtes i efteråret, fordi vi skulle spille en koncert sammen, der opstod virkelig magi og jeg besluttede, at de her mennesker, ville jeg gerne arbejde videre med. Det særlige er, at der er frit kreativt legerum uden noget ‘jazzpoliti’. Vi har alle sammen været enige om, at al musik – jazz eller ej – handler om at fortælle historier. Men hvis man skulle kalde musikken noget, tror jeg, jeg hælder til soulet indie-jazz.
Jazzen blomstrer op hist og her, og er en genre, som flere og flere unge faktisk nyder at lytte til. Hvordan vil du beskrive den danske jazz-scene? Den danske jazz-scene er spændende lige nu, fordi den på trods af sin lille størrelse kommer så godt rundt i genren. Det er virkelig mange spændende kunstnere og projekter. Og der er rigtig mange unge musikere, der tør tage jazz et andet sted hen og gøre op med tanker og forventningerne til, hvad jazz skal være. Jeg tror, den åbne tilgang til musik er afgørende for, at virkelig god musik bliver skabt.
Hvis du skulle anbefale 3 unikke jazzalbums, som Costumes læsere skulle lytte til, hvilke ville det være? Jeg kan godt lide at lytte til meget forskelligt men jeg elsker vokaljazz ,og her er tre gode bud, jeg lytter meget til:
Gregory Porter - Liquid Spirit
Cecile Mclorin Salvant - Womanchild
Esperanza Espalding
... Uuhh vil så gerne også sige Lizz Wright-Salt. Det er godt nok lidt mere soulet, hvis det går som nummer 4.