
Derfor elsker alle selfies
Se mig! Den viser dig noget, du ikke selv kan se – selfien er meget mere end et billede af dig selv. Læs mere om det hypede fænomen her
AfKlik!
At tage telefonen op foran ansigtet og tage et billede af det er blevet helt normalt. Ja, en del af manges hverdag. I 2002 fik fænomenet et navn: selfie.
Selfies eksploderede fra 00’erne og fremefter – især takket være den omvendte kamerafunktion på smartphones. Selfies var en del af Dolce & Gabbanas show i efteråret, hvor modellerne fotograferede sig selv gående ned ad catwalken. Selfies bliver taget af vores politikere på Folketingets åbningsdag. Selfies er blevet en del af vores kameraruller, vores Instagram-profiler, vores liv.
Vores usynlige ansigt
Det sjove ved vores ansigt er, at vi ikke selv kan se det. I virkeligheden må vi jo stole på, at kameraer og spejle taler sandt – for vi ved det ikke. Det er præcis derfor, at vi er så optagede af det, og vi har været det, lige siden spejlet blev opfundet i 1400-tallet.
Ved hjælp af selfies udforsker vi os selv. Vi udforsker det, andre ser hos os. Vi forsøger ved hjælp af spejle og billeder at danne en selvforståelse – et fuldstændigt fundamentalt behov hos mennesket. Hvem er jeg? Hvordan ser andre mig?
Det har mange kloge hoveder undersøgt, blandt andet den franske psykoanalytiker Jacques Lacan. Han opfandt spejlstadie-teorien, der handler om små børns fascination af deres eget spejlbillede. Monsieur Lacan argumenterede for, at det er her, egoet bliver formet, fordi barnet genkender sig selv. Der opbygges en identitet.
Når vi omvendt kigger på andres selfies, studerer vi et menneskes historie. En historie om identitet, om personlighed. For når vi tager et billede af vores ansigt og viser det til verden, viser vi samtidig, hvem vi gerne vil være. Sexede, sjove, kunstneriske. Selfiens karakter er sådan, vi gerne vil ses, for selfien handler om at blive set. At blive anerkendt, at vise vores individualitet. Det fortæller Bent Fausing, der er lektor ved Københavns Universitet og forsker i selfies.
“Anerkendelse er en meget vigtig bestanddel af vores liv, det er fundamentalt. Det begynder med det spæde barn over for forældrene, hvor barnet modtager og giver anerkendelse. Dette fortsætter hele livet igennem bare med andre aktører. Du lever ved at blive set og blive anerkendt. Det er meget væsentligt for at danne et socialt selv. Selfies er en måde at anerkende subjektet på, og det er det væsentligste ved selfien,” siger han.
Samtidig er ansigtet det første, vi opfatter ved andre mennesker, og det vækker empati hos dem, der kigger på det. Det kan oversættes til billedsprog: Et foto med et ansigt på får 38 procent flere likes end et ansigtsløst et af slagsen. Men det er en overfladisk anerkendelse, der følger med selfien. Anerkendelsen er på det ydre, visuelle plan.
“Det handler om, hvordan man tager sig ud – ikke hvilke tanker, etik og standarder, man har. Men det kommer nok til, i og med at det er en helt ny form, som først blev nævnt i 2002, og som vil blive mere facetteret og kommenteret,” spår Bent Fausing.
Forretninger fra hotelsengen
De kendte har for længst forstået, at det tilsyneladende ægte og autentiske i en selfie kan bruges til deres fordel. Selfies fra de forjættede backstageområder, de hemmelige ferier, de intime godnatbilleder fra hotelsengen.
Vi lever i en tid, hvor vi ikke rigtigt kan komme for tæt på. Det kan ikke blive for ærligt eller for autentisk. Men som du kender det med din egen selfie, så er det en meget specifik og kontrolleret form for ærlighed. Det er det rigtige lys, den rigtige hår- og huddag (eller i hvert fald det rigtige filter for at dække over det modsatte). Stjerner som Miley Cyrus, Lady Gaga og alle former for Kardashians giver indtrykket af at være meget gavmilde med sig selv og deres nærvær. Men i virkeligheden er det en nøje planlagt mediestrategi.
“Det er helt klart en iscenesættelse og en forretning. Man bruger Instagram til at være sin egen paparazzi, men man kan vise sider, som paparazzierne ikke kommer ind til. Man bestemmer selv, hvad man vil vise,” siger Bent Fausing.
De kendte bruger det til at opbygge en fanskare og få flere følgere, de kan omsætte deres produkter til. Vi drages af indblikket i en uopnåelig verden. Vi ved jo godt, at det er fremstillet på en bestemt måde. Men vi drages alligevel. Og sådan er det med selfies. Vi vil tæt på de andre, vi vil tæt på os selv.
FÅ DE SENESTE NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE – TILMELD DIG COSTUMES NYHEDSBREV HER