Myten om det travle liv
© House of Cards

Myten om det travle liv

Vi ordner det meste online, intensiverer vores træning og bruger 1-minuts-ansigtsmasker. Vi har travlt som aldrig før. Men passer det nu også?

9. september 2018 af Carla Christine Bruus Aagaard-Strube

Når vi det? Det er svært at sige. For der er virkelig meget, vi skal nå. Vi skal op, gøre os i stand, spise, vi skal i skole eller på arbejde, være effektive eller gøre os dygtigere, træne, være sociale og omsorgsfulde, følge nyhederne og måske en serie og nå, ja, så skal vi også sove.

Alt det har vi 24 timer til at nå og groft sagt, så sover vi i otte timer og arbejder eller går i skole i otte timer, hvilket giver os otte timer til det, som mange opfatter som den vigtigste tid: Der, hvor vi kan være sammen med venner og familie og dyrke fritidsinteresser. 

Men det er også i denne tid, at vi skal nå alt det praktiske, det huslige, den personlige pleje, og så er der faktisk ikke meget tid at spilde. Og lige meget hvor meget vi forsøger at optimere alting og takker ja til alle de produkter og services, der vil gøre vores liv nemmere, så kniber det med tiden. Vi får mere og mere travlt. Eller gør vi? 

Ser man på de undersøgelser over vores tidsforbrug, som seniorforsker Jens Bonke har lavet for Socialforskningsinstituttet og Rockwoolfonden, så åbenbarer der sig en interessant virkelighed. 

For sandheden er, at vi ikke har mere travlt. Det er en myte, som vi selv er med til at skabe. En myte, som vi fremskriver, fordi det ligger dybt i det moderne menneske, at vi er vigtige, når vi er på vej fra et punkt til et andet. Og fordi det er i samfundets og erhvervslivets top, at man har allermest travlt. 

De fleste har, ifølge Jens Bonkes undersøgelser, ikke helt så travlt, som vi tror. For eksempel arbejder vi heller ikke så meget, som vi tror, og vi har en generel tendens til at overvurdere vores arbejdstid. Faktisk er vores konkrete arbejdsmængde nede på 31,2 timer om ugen, hvis vi er ansatte i virksomheder eller i det offentlige. Og vi har også fået mere fritid. Så hvorfor er det, at følelsen af travlhed og stress rammer så mange? 

For følelsen – for ikke at sige stresssygdommen – er jo reel nok, selvom statistikkerne peger den anden vej. Har vi simpelthen skruet forventningerne til os selv, og hvad vi kan nå, for højt i vejret?

Et andet bud kan være, at det er fordi, vores arbejde og fritid i højere og højere grad smelter sammen – vi ordner flere private ting på jobbet, men slipper til gengæld sjældent tøjlerne på arbejdet helt og tjekker mails og læser fagstof i fritiden.

Hvad gør vi nu, lille du?

Et af problemerne er ifølge fremtidsforsker Marianne Levinsen, at vi skriver mere og mere på vores personlige agenda, både på arbejde og i fritiden, samtidig med at vi længes efter det, som i dag betragtes som den egentlige luksus: personlig tid til nærvær, ro og refleksion. 

Med andre ord, så kører vi os selv som en sekssporsmotorvej, hvor vi har accelereret altings vigtighed op. På den anden side så taler vi om tid som det nye guld. At have tid er luksus, og vi tillægger ting, der tager tid, værdi. Slowcooking er in, ligesom nære relationer, tid til venner og familie, til at passe vores urban garden i vindueskarmen, bage og lave projekter, hvor vi selv laver saften og maden og ...

Myten om det travle liv

Vidunderlige Dolly Parton ved, hvordan vi lønarbejdere har det. Her i en scene fra filmen 9 to 5 fra 1980. 

© 9 to 5

Hvis vi går ud fra den tese, at vores travlhed er en myte, vi selv formulerer, så kan vi jo også omskrive den. I hvert fald den del af vores tid og opgaver, som vi selv er herre over. Første del handler om at acceptere, at man hverken kan alt eller kan være perfekt til alt. At køre fra den sekssporsmotorvej og ind på en bare et- eller tosporsmotorvej indimellem. Droppe iscenesættelsen og lytte mere til, hvad der gør dig glad og tilfreds og momentvis lykkelig. 

For når du ved det, er det også nemmere at prioritere din tid. Ifølge planlægningskonsulent hos Mannaz, Mariann Bach Nielsen, handler det om, at vi mere end nogensinde før har brug for at kunne lede os selv. Når vi har et fleksibelt arbejde og kan arbejde meget hjemmefra og har mange ting, vi gerne vil, så skal vi kunne styre og beslutte, hvad vi vil bruge vores tid på.

Det handler om at være proaktiv i forhold til sin tid, og Mariann Bach Nielsen opridser tre trin i modellen for proaktiv adfærd: 

1) Vurdér din tid og dit tidsproblem. Her skal du notere, hvad du bruger din tid på, og hvad du gerne vil have mere tid til. 

2) Analysér dit tidsforbrug. Find frem til tidsrøverne, og tjek, om det var nødvendigt, at det lige var dig, der løste den opgave. 

3) Skal noget ændres – så gør det. Dette punkt er i virkeligheden det sværeste, for det er her, du skal handle og begynde på at skrive din nye historie. En historie, hvor du visualiserer dig selv i ro. Ordner en ting af gangen og finder tilfredshed i det. 

Forfatter Asger Baunsbak-Jensen skriver i sin bog Fartens forbandelse, at ‘farten skal have et modspil. Alle kan, hvis de vil, bare finde nogle minutters stilhed hver dag ved at trække sig tilbage, være alene og lukke for computer og mobiltelefon. Og det er hver dag, det er en viljeshandling at finde indre ro. Derefter bliver det til et behov, som vil vise sig at bringe sundhed med sig.’

Vi er alle sammen med til at skrive myten om det travle liv som det vigtige liv. Lad os stoppe her og fokusere på det gode liv. 

Måske er du interesseret i ...

Gør som 24.000 andre

Seneste