
Myten om det travle liv
Vi ordner det meste online, intensiverer vores træning og bruger 1-minuts-ansigtsmasker. Vi har travlt som aldrig før. Men passer det nu også?
AfNår vi det? Det er svært at sige. For der er virkelig meget, vi skal nå. Vi skal op, gøre os i stand, spise, vi skal i skole eller på arbejde, være effektive eller gøre os dygtigere, træne, være sociale og omsorgsfulde, følge nyhederne og måske en serie og nå, ja, så skal vi også sove.
Alt det har vi 24 timer til at nå og groft sagt, så sover vi i otte timer og arbejder eller går i skole i otte timer, hvilket giver os otte timer til det, som mange opfatter som den vigtigste tid: Der, hvor vi kan være sammen med venner og familie og dyrke fritidsinteresser.
Men det er også i denne tid, at vi skal nå alt det praktiske, det huslige, den personlige pleje, og så er der faktisk ikke meget tid at spilde. Og lige meget hvor meget vi forsøger at optimere alting og takker ja til alle de produkter og services, der vil gøre vores liv nemmere, så kniber det med tiden. Vi får mere og mere travlt. Eller gør vi?
Ser man på de undersøgelser over vores tidsforbrug, som seniorforsker Jens Bonke har lavet for Socialforskningsinstituttet og Rockwoolfonden, så åbenbarer der sig en interessant virkelighed.
For sandheden er, at vi ikke har mere travlt. Det er en myte, som vi selv er med til at skabe. En myte, som vi fremskriver, fordi det ligger dybt i det moderne menneske, at vi er vigtige, når vi er på vej fra et punkt til et andet. Og fordi det er i samfundets og erhvervslivets top, at man har allermest travlt.
De fleste har, ifølge Jens Bonkes undersøgelser, ikke helt så travlt, som vi tror. For eksempel arbejder vi heller ikke så meget, som vi tror, og vi har en generel tendens til at overvurdere vores arbejdstid. Faktisk er vores konkrete arbejdsmængde nede på 31,2 timer om ugen, hvis vi er ansatte i virksomheder eller i det offentlige. Og vi har også fået mere fritid. Så hvorfor er det, at følelsen af travlhed og stress rammer så mange?
For følelsen – for ikke at sige stresssygdommen – er jo reel nok, selvom statistikkerne peger den anden vej. Har vi simpelthen skruet forventningerne til os selv, og hvad vi kan nå, for højt i vejret?
Det handler om at være proaktiv i forhold til sin tid, og Mariann Bach Nielsen opridser tre trin i modellen for proaktiv adfærd:
1) Vurdér din tid og dit tidsproblem. Her skal du notere, hvad du bruger din tid på, og hvad du gerne vil have mere tid til.
2) Analysér dit tidsforbrug. Find frem til tidsrøverne, og tjek, om det var nødvendigt, at det lige var dig, der løste den opgave.
3) Skal noget ændres – så gør det. Dette punkt er i virkeligheden det sværeste, for det er her, du skal handle og begynde på at skrive din nye historie. En historie, hvor du visualiserer dig selv i ro. Ordner en ting af gangen og finder tilfredshed i det.