Her er de bedste danske podcasts lige nu

Er du løbet tør for gode podcasts? Frygt ej. Vi har samlet de bedste danske podcasts lige her.

Lærke Kløvedal interviewer Medina til sit podcastprogram 'Det sidste måltid'.

Lærke Kløvedal interviewer Medina til sit podcastprogram 'Det sidste måltid'.

© Agnete Schlichtkrull

Kærlighed

112 for knuste hjerter

"Hvis du falder og brækker benet, kan du ringe 112. Så kommer der en ambulance og henter dig, og hurtigt er du hjemme igen og i bedring. Men der er ikke nogen alarmcentral og ringe til, hvis det er dit hjerte, der er knust."

Sådan indleder Maria Jencel sin podcast hver uge, når hun inviterer en kendt gæst ind for at fortælle, om dengang de fik deres hjerte knust. Podcasten er skabt med udgangspunkt i bogen under samme navn, som Maria har skrevet i samarbejde med sin bedre halvdel, Pelle Peter Jencel. 112 for knuste hjerter, fungerer altså som en slags kærlighedsambulance, du kan søge til, hvis du har brug for ekstra støtte i en svær tid. Podcasten afrundes altid med spørgsmål fra lytterne, som gæsten i samarbejde med Maria giver gode råd til.

Lyt til podcasten lige her.

Single igen

Frida B., som er kendt fra tv-programmet Bachelor, tager dig med på date i sin nye podcast Single igen. Det var lige ved og næsten, at Frida B. fandt kærligheden i Bachelor, og siden da har hun både været single, forelsket og i et forhold. Nu er hun, som navnet på podcasten antyder, single igen, og klar på at finde den store kærlighed. I jagten på kærligheden allierer Frida B. sig med råd fra både venner, familie, eksperter og endda tidligere og nuværende dates, så hun kan blive klogere på, hvordan hun bedst muligt træder ind i datingverdenen.

Lyt til podcasten lige her.

Åbne hjerter

Journalist Anna Steen Hansen udforsker i podcasten Åbne hjerter alternativer til det monogame parforhold. Podcasten udspringer af Annas lyst til at udforske og åbne sit eget forhold, hvor hun endnu ikke har turde at give sig helt hen til det. I podcasten inviterer Anna gæster ind, som har fundet andre måder at leve deres kærlighedsliv på, end det klassiske, monogame forhold. Her bliver Anna i fællesskab med gæsterne klogere på, hvad kærligheden udvikler sig til, hvis den gives til flere.

Lyt til podcasten lige her.

Hjerteflimmer for voksne

Manden bag Instagramprofilen Herlige Svend, nemlig Sebastian Lynggaard, har teamet op med parterapeuten Jytte Vikkelsø. Sammen taler de sig gennem alle de problematikker, som mange af os møder i forholdet. "Er det normalt, at jeg ligger mere energi i forholdet end min partner?" "Hvorfor kan jeg ikke blive forelsket?" Det er nogle af de spørgsmål som Jytte Vikkelsø kan hjælpe med at svare på.

Lyt til podcasten hos DR lige her.

© DR / Petra Kleis

Værd at vide

Genstart

Genstart er DR's nyhedspodcast, hvor du mellem mandag og fredag kan lytte dig gennem tidens mest aktuelle historier. Podcasten favner bredt, og går i dybden med forskellige tematikker. Anna Ingrisch er vært på podcasten, og inviterer en gæst i studiet, hver gang der skal debatteres et aktuelt emne. Anna gør en dyd ud af, at den pågældende nyhed skal formidles konstruktivt journalistisk - og hun gør det godt!

Lyt til podcasten hos DR lige her.

Ubegribeligt

Huxi Back kaster sig over livets store og ubegribelige spørgsmål. Atomkrig, tid og liv i rummet er blot et udpluk af de tematikker, der bliver beskrevet med assistance fra eksperter og forskere fra området. Lyt med, når Huxi forsøger at nærme sig svar på de spørgsmål vi alle har til fælles - og som i virkeligheden er ret ubegribelige.

Lyt til podcasten hos DR lige her.

Hvem er...

Podcasten 'Hvem er...' dykker ned i dansk musiks største navne, og værten Pelle Jencel byder gæsterne ind i studiet til at fortælle deres historie om det at gå fra øvelokalet til nogle af Danmarks største scener. Podcasten giver et blik ind i, hvem der egentlig gemmer sig bag den musik, vi gang på gang afspiller og hører i radioen.

Lyt til podcasten hos DR lige her

Brinkmanns Briks

Svend Brinkmann er forsker i almen psykologi og kvalitativ metode. I Brinkmanns briks forsøger Svend Brinkmann at udforske sin egen og lytternes nysgerrighed på nutidens tendenser. Alle afsnit fokuserer på et nyt og spændende emne, som præger de fleste af os. Må man græde på sin arbejdsplads, hvad er en rigtig ven, og hvad kan en humanist egentlig bruges til? Lyt med og få Brinkmanns bud.

Lyt til podcasten hos DR lige her.

svend brinkmann
© DR

Historie

Kiggerpigen

"Kiggerpigen" er en rørende fortælling fra et liv under 2. Verdenskrig. Historien er bygget op omkring et af de mange ofre fra bombardementet af Den Franske Skole. Skabelsen af denne podcast skete på baggrund af et besøg på Frederiksberg Kirkegaard, hvor journalist Stine Elbæk måtte forfølge sin undren over en særegen gravsten med citatet "søde elskede eneste lille kiggerpige". Historien indeholder førstehåndsberetninger fra kiggerpigens bekendte.

Lyt til podcasten hos DR lige her.

Dronningeriget

Danmarkshistorien tilhører os alle - også kvinderne! Derfor kan du nu høre dybdegående historier om danske dronninger, der har regeret i Danmark. Og der er flere end du tror. Dronningeriget har vendt blikket mod de kvinder, der gennem tiden har nærmet sig den royale magt.

Lyt til podcasten hos DR lige her.

Kiggerpigen, DR

Kiggerpigen, DR

© DR

Mad og vin

Det sidste måltid

'Hvad vil du spise til dit sidste måltid?' 'Hvad skal der stå i din nekrolog?' Disse spørgsmål stiller Lærke Kløvedal sin gæst i denne podcast. Lærke inviterer hver uge en kendt gæst ind, der får lov til at skræddersy en middag, som vækker noget i dem. Sammen skriver de gæstens nekrolog med inspiration fra eksisterende artikler. Gæsterne får selv mulighed for at be- eller afkræfte gyldigheden af tidligere artiklers udsagn, og er på den måde med til at vælge, hvad der skal fremhæves i deres nekrolog.

Lyt til podcasten lige her.

To sultne piger

De to anonyme og meget sultne piger har udvidet deres koncept, så nu kan du høre deres anbefalinger, når de spiser sig gennem de københavnske spisesteder. Intet er for stort eller småt til et besøg – uanset om appetitten skal stilles en søndag med tømmermænd eller med fine dining i weekenden.

Lyt til podcasten lige her.

Kok og kok imellem

Under coronapandemien startede Thomas Rode Andersen sin hobby journalistiske podcast "Kok og kok imellem", hvor han ringede til gamle venner og bekendte fra branchen, for at tage en snak om alt mellem himmel og jord. Det er det oplagte sted at søge til, hvis man vil have et indblik i branchen. I dag findes der hele 57 afsnit af podcasten, og Thomas har efterhånden talt med samtlige af de kokke, der har banet vejen for dansk gastronomi.

Lyt til podcasten lige her.

Bearnaise er dyrenes konge

Er du vild med madanmeldelser? Så læs med her. Forfatter og skribent Martin Kongstad anmelder i denne podcast restauranter sammen med sin gæst. Martin inviterer stjernekokke, fodboldspillere og kunstnere til bords, og sammen vurderer de maden, vinen og den generelle helhedsoplevelse.

Lyt til podcasten lige her.

Vin for begyndere

Værten Jonas Landin er i selskab med eksperten René Langdahl, når de sammen forsøger at gøre lytterne klogere på vin. Podcasten hjælper lytteren med alt fra at finde sin personlige smag inden for vin til druernes forskellige karaktertærk.

Lyt til podcasten lige her

278860878_3163629403920049_7425067717723071258_n1
© Agnete Schlichtkrull

Kultur og livsstil

Costume podcast

Denne podcast går i dybden med historier fra Costumes univers. Vi dykker ned i mode, skønhed og kultur, og hylder i hvert afsnit en kvinde, som vi ser op til på Costume. Her spørger vi dem ind til, hvad deres bedste råd består af.

Lyt til podcasten lige her.

Er der en engel til stede?

Er der en engel til stede? Dette er blot et af de mange spirituelle spørgsmål, Ellen Hillingsø søger svar på i denne podcast. Ellen opsøger forskellige personer, der på hver deres måde har en tilknytning til det guddommelige eller spirituelle, og inviterer dem i studiet til en snak om religionens mange facetter.

Lyt til podcasten lige her.

Zissel og eliten

Zissel møder i første sæson kultureliten, hvorefter hun i anden sæson får et indblik i erhvervslivet. Under lære i kultureliten erfarer Zissel blandt andet, hvordan man begår sig til en reception, hvorfor man skal værdsætte østers og champagne - og så får hun et lynkursus i Shakespeare. I anden sæson møder Zissel erhvervspersoner fra den politiske elite, der kan forklare hende, hvordan man istandsætter en attraktiv LinkedIn-profil, og hvordan hun forstår det politiske magtspil, der finder sted på Christiansborg. Lyt med og find ud af om Zissel får sit svendebrev.

Lyt til podcasten hos DR lige her.

Mellem projekter

Lasse Dein har ramt det, han selv kalder for en kvartvejrkrise, som han hver søndag dokumenterer i sin podcast Mellem projekter. Her får du som lytter et kig ind i Lasses hovede, der er fyldt med alverdens spørgsmål og svar omkring det at være i sine 20'ere. Så hvis du, ligesom så mange andre, synes at det godt kan være en smule svært og ikke mindst kaotisk at være tilstede, når man er mellem de 20 og 30 år, så kan det være, at Mellem projekter er den næste podcast, du skal høre.

Lyt til podcasten lige her.

Like mig

Astrid Olsen har sat sin karriere som influencer og youtuber på pause for at undersøge, hvad der egentlig sker bag Instagrams flamboyante facade. Få et smugkig ind i en branche, som de færreste kender til, når Astrid stiller sine gæster spørgsmål såsom: "Tjener du en million i 2022?", "Hvor tit arbejder du i dit nattøj?" og meget meget mere.

Lyt til podcasten lige her.

Du kender typen

Du kender med garanti tv-programmet 'Kender du typen', der har været vist på DR siden 1994. Men kender du også Anne Glads podcast version 'Du kender typen'? Hvis du ligesom os er vild med tv-programmet, er vi overbeviste om, at du også vil lytte med velbehag til podcast udgaven. Forbruger og livsstilsekspert Anne Glad inviterer nemlig selvsamme gæster ind til en snak om, hvad man kan sige om deres meninger og værdier. Til det skal hun ikke bruge andet end et indblik i gæstens bankkonto og kalender.

Lyt til podcasten hos DR lige her.

SKIN

SKIN er den ultimative skønhedspodcast, for dig der elsker at nørde beauty. Værterne Anne Christine Persson og Karen Marie Groth, guider dig sammen med en række ekperter, gennem de vigtigste råd i et univers med hår, hud og krop.

Lyt til podcasten lige her.

Zissel og eliten, DR

Zissel og eliten, DR

© DR