Her kan du se Skam sæson 4

I dag klokken 13.28 ruller første bid af Skams fjerde sæson – og du kan sagtens se med fra Danmark

Her kan du se Skam sæson 4 i Danmark
© NRK

Der lød ramaskrig i Danmark, da det i januar blev meldt ud, at NRK havde lukket for streaming af Skam uden for Norge.

Siden var der godt nyt til den del af danskerne, der er kunder hos Yousee.

Nu kan vi bringe yderligere gode nyheder, da det endelig er blevet bekræftet, at du kan få din daglige dosis Skam på vanlig vis: Ved at klikke ind på Skam-bloggen og se den lille bid, som sidst på ugen samles til et helt afsnit. Det bekræfter NRK’s advokat, Kari Anne Lang-Ree, overfor Soundvenue.

Det er derimod ikke muligt at streame afsnittene i deres fulde længde om fredagen på NRK, men hvis du ruster dig med en lillebitte smule tålmodighed, kan du se det samlede afsnit hver søndag klokken 21 på DR3. Første afsnit har premiere allerede 16. april og serien vil løbende blive tilgængelig på DR TV.

Første bid af Skam sæson fire ruller i dag klokken 13.28.