Find dine julegaver på en af årets store julemarkeder, der byder på kreativt kunsthåndværk inden for mange fag.
Af
Amalie Skov
— 17. november 2022
FLID Julemarked
100 kunstnere, designere og kunsthåndværkere udstiller kunst og håndlavet design til dette års FLID julemarked på Nørrebro i København. De har alle det til fælles, at produktionen skal være så bæredygtigt som muligt og produktudviklingen gerne skal foregå i Danmark, EU eller være en del af et sociokulturelt samarbejde, der gavner udviklingsarbejde i produktionslandet. Altså et Julemarked med både hygge, kreatitivtet og god samvittighed!
FLID afholdes i Nørrebrohallens smukke, gamle sporvognssal fredag-søndag d. 9.-11. december kl. 15-20.
Entré: 30 kr.
Christiania Julemarked
Christiana Julemarket er et årligt, tilbagevendende marked, der har eksisteret siden 70'erne. Her er der god julestemning og flotte boder, hvor du finder håndlavet keramik, hjemmelavede smykker og passende forplejning i form af æbleskiver og gløgg.
Christianias julemarked afholdes i den grå hal alle dage 9.-20. december fra kl. 10-20.
Hotel Guldsmeden har teamet op med netværket GoGreen, der viser forbrugere vej til virksomheder, der træffer bæredygtige og ansvarlige valg. I samarbejde med GoGreen afholder Babette Guldsmeden i år deres første julemarked sammen, hvor der er fokus på at skabe en mere bæredygtig tilgang til juleaktiviteter og juleshoppingen.
Julemarkedet afholdes på Hotel Babette Guldsmeden d. 3. december kl. 11-17.
Det nyrenoveret design-museum afholder i år julemarked i deres smukke have i København. På det hyggelige julemarked VÆRK, kan du købe unikke julegaver indenfor blandt andet smykkedesign, keramik, tekstil, glas, tekstil og grafik. Høj æstetisk og håndværksmæssig kvalitet er på dagsordenen og du kan få værkernes historie fra designerne selv.
Julemarkedet afholdes de første to weekender i december: Fredag kl. 12-17 og lørdag/søndag kl. 10-17.