Tema: De mange ligestillingskampe, vi stadig mangler at udkæmpe

8. marts var det 112 år siden, at kvindernes kampdag for første gang blev afholdt i København for at hylde kvinder og kaste lys over samfundsproblematikker i relation til køn – en markering, der er lige så aktuel i 2022, hvor vi fortsat langt fra er i mål med ligestillingen.

Mie Christensen

— 08. marts 2022

Hvert år i dagene omkring 8. marts vrimler det i medierne og på de sociale platforme med debatindlæg, indsamlinger og opråb, som alle har til formål at kaste lys over ligestillingskampen – og ikke mindst alle de kampe, vi stadig mangler at udkæmpe. For de findes stadig i hobetal: Kvinder udgør kun 15 procent af bestyrelserne i Danmark, løngabet ligger på 11,9 procent, og de seneste års MeToo-opgør har sat fokus på, at sexisme fortsat er et udbredt problem på de danske arbejdspladser. Og det er blot nogle få af de eksempler, man kan hive frem fra den store bunke af ligestillingsudfordringer, der – på den ene eller anden måde – berører mere eller mindre alle danske kvinder i dag.

Mens jeg synes, at det er vigtigt, at vi afsætter en hel dag til at slå fast, at vi stadig ikke har ligestilling i Danmark, håber jeg ikke, at interessen og engagementet fra både virksomheder, privatpersoner og medier kun holder sig fast ved denne ene dag – for de store ligestillingsudfordringer, vi står over for, bør være noget, vi alle har en interesse i at have et vedvarende fokus på hver eneste dag, hvis vi rent faktisk skal ændre på tingenes tilstand. Det tydeliggjordes blandt andet ved, at hele fire danske kvinder på brutal vis var blevet dræbt ved starten af årets anden måned – og dermed tilsluttede sig en uhyggelig statistik, som viser, at der gennemsnitligt bliver dræbt 12 kvinder om året i Danmark. En tendens, der ifølge eksperter på området skyldes, at vi som samfund har fejlet i forhold til at anerkende, at drabene er kønnede og ganske enkelt skyldes, at ofrene er kvinder.

Det er for mig hjerteknusende, at mine veninder, min søster, min mor, mine kollegaer og jeg selv skal frygte for vores liv alene på grund af vores køn – men de mange vidnesbyrd, der er kommet frem i tiden efter mordet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn, viser, at det er realiteten. Det kunne vi også se på Costumes Instagram-profil, da vi i februar spurgte jer ad, om I nogensinde føler jer utrygge i det offentlige rum. Svarene, der omfattede alt lige fra hjertebanken på vej hjem i mørket fra byturen og peberspray i tasken, talte sit tydelige sprog: Kvindedrab er en reel trussel og noget, mange kvinder på den ene eller anden måde forholder sig til. Det er måske en af de vigtigste ligestillingskampe, vi står over for netop nu – for som Frederikke Bencke, som i februar arrangerede et fakkeloptog til minde om de dræbte kvinder, sagde i et interview til digital journalist Marie Alkestrup: "Vi burde jo leve i en tid, hvor unge piger slet ikke skulle være bange for at blive slået ihjel. De skal ikke være bange for, at de skal betale med deres liv bare for eksistere.” Læs interviewet her.

Når det er nødvendigt, at vi tager ligestillingskampen op hver evig eneste dag, skyldes det også, at uligheden manifesterer sig i netop hverdagen. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at danske kvinder i gennemsnit bruger 328 timer og 30 minutter mere end mænd om året på ting som børnepasning, rengøring, indkøb og madlavning – hvilket også har reelle konsekvenser for deres arbejdsliv og dermed mulighed for at stige i graderne på arbejdspladsen eller få en lønforhøjelse. Det er et skræmmende højt tal, der én gang for alle sætter alle argumenter om, at vi har ligestilling i Danmark, til vægs. Du kan her læse en artikel, hvor vi blandt andet har interviewet Kvinfos direktør, Henriette Laursen, om tendensen – og om den grundlæggende danske myte om, at vi allerede har ligestilling.

En hverdagsudfordring, mange kvinder også støder ind i, er den måde, det offentlige rum (ikke) imødekommer deres behov under menstruationen. For når der ikke er en skraldespand, du kan smide dit brugte bind i, eller der ikke er en vandhane, du kan skylle din menstruationskop under, giver det faktisk et vigtigt indblik i ikke bare samfundets syn på menstruation, men også i ellers usynlige kønsbalancer, mener sociologen Josefin Persdotter. For som hun siger: “Selvom det ikke er alle kvinder, der menstruerer, og det ikke er alle, der menstruerer, som er kvinder, er menstruation dybt forankret i, hvad det blandt andet kan sige at være en kvinde. Og eftersom det er stigmatiseret og så dybt indlejret i vores kultur, at vi skal skjule menstruation, er vi også uvidende om, hvordan kvinder faktisk underkendes i forhold til det i vores samfund." Læs interviewet med hende her.

Når vi taler om kvindernes kampdag og feminisme, er det absolut vigtigt at huske på alle dem, der bærer en endnu tungere byrde, når det kommer til manglen på ligestilling: nemlig minoritetskvinderne, som står ansigt til ansigt med ikke blot sexisme, men også en lang række andre ismer som racisme. Alt for længe har man glemt at få det intersektionelle perspektiv med, når der er blevet talt om feminisme – og det har den faktiske konsekvens, at der i debatten ofte ikke bliver taget højde for, at kvindekampen ikke blot handler om køn, men også seksualitet, etnicitet, religion og så videre. Og selvom ligestillingskampen er vigtig året rundt, er kvindernes internationale kampdag en god anledning til at debattere om, give sin støtte til og blive klogere på ligestilling og feminisme – især den intersektionelle. Derfor har vi samlet en liste over alt det, du ikke må gå glip af på kampdagen – herunder Mino Danmarks event på Københavns hovedbibliotek, som er en fejring af, hyldest til og anerkendelse af den minoritetsetniske kvinde og alle de kampe, som dagligt kæmpes. Læs hele guiden her, og læs desuden også vores artikel om kampdagen her, hvor du kan få et indblik i historien bag.

Glædelig kampdag og -uge – nogle dage, som jeg håber vil komme til at markere starten på et 2022 og mange flere år fremover i ligestillingens tegn.

Relaterede artikler