8. marts var det 112 år siden, at kvindernes kampdag for første gang blev afholdt i København for at hylde kvinder og kaste lys over samfundsproblematikker i relation til køn – en markering, der er lige så aktuel i 2022, hvor vi fortsat langt fra er i mål med ligestillingen.
Hvert år i dagene omkring 8. marts vrimler det i medierne og på de sociale platforme med debatindlæg, indsamlinger og opråb, som alle har til formål at kaste lys over ligestillingskampen – og ikke mindst alle de kampe, vi stadig mangler at udkæmpe. For de findes stadig i hobetal: Kvinder udgør kun 15 procent af bestyrelserne i Danmark, løngabet ligger på 11,9 procent, og de seneste års MeToo-opgør har sat fokus på, at sexisme fortsat er et udbredt problem på de danske arbejdspladser. Og det er blot nogle få af de eksempler, man kan hive frem fra den store bunke af ligestillingsudfordringer, der – på den ene eller anden måde – berører mere eller mindre alle danske kvinder i dag.
Mens jeg synes, at det er vigtigt, at vi afsætter en hel dag til at slå fast, at vi stadig ikke har ligestilling i Danmark, håber jeg ikke, at interessen og engagementet fra både virksomheder, privatpersoner og medier kun holder sig fast ved denne ene dag – for de store ligestillingsudfordringer, vi står over for, bør være noget, vi alle har en interesse i at have et vedvarende fokus på hver eneste dag, hvis vi rent faktisk skal ændre på tingenes tilstand. Det tydeliggjordes blandt andet ved, at hele fire danske kvinder på brutal vis var blevet dræbt ved starten af årets anden måned – og dermed tilsluttede sig en uhyggelig statistik, som viser, at der gennemsnitligt bliver dræbt 12 kvinder om året i Danmark. En tendens, der ifølge eksperter på området skyldes, at vi som samfund har fejlet i forhold til at anerkende, at drabene er kønnede og ganske enkelt skyldes, at ofrene er kvinder.
Det er for mig hjerteknusende, at mine veninder, min søster, min mor, mine kollegaer og jeg selv skal frygte for vores liv alene på grund af vores køn – men de mange vidnesbyrd, der er kommet frem i tiden efter mordet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn, viser, at det er realiteten. Det kunne vi også se på Costumes Instagram-profil, da vi i februar spurgte jer ad, om I nogensinde føler jer utrygge i det offentlige rum. Svarene, der omfattede alt lige fra hjertebanken på vej hjem i mørket fra byturen og peberspray i tasken, talte sit tydelige sprog: Kvindedrab er en reel trussel og noget, mange kvinder på den ene eller anden måde forholder sig til. Det er måske en af de vigtigste ligestillingskampe, vi står over for netop nu – for som Frederikke Bencke, som i februar arrangerede et fakkeloptog til minde om de dræbte kvinder, sagde i et interview til digital journalist Marie Alkestrup: "Vi burde jo leve i en tid, hvor unge piger slet ikke skulle være bange for at blive slået ihjel. De skal ikke være bange for, at de skal betale med deres liv bare for eksistere.” Læs interviewet her.
