Se de fortryllende fotos af Emma Watson i Beauty and the Beast
Disney løfter sløret for 9 (!) billeder fra den kommende spillefilm – inklusiv Emma Watson som Belle i den ikoniske, gule balkjole
AfHvis der er én film, som stensikkert vil lokke folk i biografen næste år, er det Beauty and the Beast med Emma Watson i hovedrollen, der vækker Disneys eventyr fra 1991 til levende live.
Emma Watson, en naturlig skønhed med noget på hjerte, synes ideel i rollen som, ja, Skønheden, men siden annonceringen tidligere i år har Disney holdt kortene tæt ind til kroppen, og vi har derfor (u)tålmodigt måtte vente på billeder af Belle (og alle de andre). Om end flere ukendte afsendere har taget del i hypen og spyttet selvkreerede smugkig ud på de sociale medier – dog fandt to fotos vej til medierne uden Disneys samtykke.
Men nu er de første officielle fotos dukket op, og afsenderen er skudsikker: Entertainment Weekly har fået æren af at have Udyret og Belle på forsiden af denne uges nummer, ledsaget af yderligere otte billeder inde i magasinet.

“Jeg kunne sangene udenad”
“Der var engang en lille pige, der hed Emma Watson, som virkelig, virkelig, virkelig elskede Disney’s animerede klassiker fra 1991, Beauty and the Beast. ‘Jeg kan slet ikke tælle, hvor mange gange, jeg har set den som barn,’ siger den tidligere Harry Potter-stjerne. 'Jeg kunne alle ordene udenad. Jeg kunne alle sangene udenad’,” skriver Entertainment Weekly blandt andet.
Og Emma Watson er langt fra den eneste, som er besat af den fortryllende fortælling. Se alle de første billeder herunder, hvor du også kan møde Belles far, den elskværdige opfinder Maurice, tekanden Mrs Potts og Belles grusomme bejler Gaston.
Nu glæder vi os endnu mere til at gæste (be our guest, get it?) de danske biografer fra 16. marts 2017.

Udyret, som spilles af Dan Stevens.

Luke Evans som Gaston.

Gaston med LeFou (Josh Gad).

Kevin Kline, der spiller Belles far, Maurice.

Emma Watson som Belle.

Mrs Potts og Lumiere.

Emma Watson bliver instrueret. Behøver vi sige, at vi glæder os ret meget til det her?
