
Hypet italiensk restaurant åbner nu for flere bookinger – men der er stadig kamp om pladserne
Piola Pastificio laver pasta, så guderne synger! Men det er ikke helt nemt at få bord. Vi har talt med Antonio og Johanne om åbningen af deres lille perle på Frederiksberg.
AfThorvaldsensvej 2c huser i øjeblikket en af byens mest hypede italienske restauranter, Piola Pastificio.
Antonio og Johanne fandt lokalerne til deres restaurant, da de var i Inco – der hang en lap papir på en opslagstavle med info omkring leje af Thorvaldsensvej 2c. De drømte om et lille intimt sted, hvor de sammen ville skabe en hjemlig italiensk restaurant med fokus på gode råvarer i sæson, respekt for håndværk og sidst men ikke mindst: Tjenere og kokke der arbejdede under ordentlige arbejdsforhold.
Sammen slog de dørene op for Piola 8. marts 2023, og i dag er det blevet et vaskeægte privilegie at få bord på restauranten. De åbner løbende for bookinger med tre datoer af gangen, så du skal ikke sove i timen, hvis du drømmer om at smage Antonios hjemmelavede pasta – you snooze, you lose!