Vintageshopping på Nørrebro
Costume har været et smut forbi Nørrebros nye vintage butik Høj. Se billeder fra den hyggelige butik, der emmer af god stemning og tøj med sjæl
AfDer er kommet endnu en god grund til at besøge den hyggelige Jægersborggade på Nørrebro. Der er nemlig åbnet en ny butik ved navn Høj, med det fineste vintagetøj og vi har været et smut forbi.

Indehaver Karen Dyssel Engel har sat butikken i stand, og det lille kælderlokale emmer af god stemning og tøj med sjæl.

Du kan finde masser af sexede kjoler, feminine nederdele og cool jakker i et meget fornuftigt prisleje. Alt i butikken hænger i farveorden, så det er meget overskueligt og der er noget for alle.

"Min butik sælger ikke udklædningstøj, men vintagestyles, der kan indgå i en hver moderne garderobe," forklarer Karen Dyssel Engel.
