
Ifølge udlandske medier er dette hemmeligheden bag skandinavisk hår
Skal man tro udenlandske medier, er der særligt én ting, som går igen, når vi skandinaviske kvinder plejer vores hår.
Af — 12. januar 2021Engang kunne du ikke åbne et magasin eller besøge en skønhedshjemmeside uden at finde utallige referencer til franske kvinder og den stil, som præger pariserindernes valg af makeup og frisurer. Det har dog ændret sig de seneste par år, hvor fokus nu er flyttet fra Frankrig til Skandinavien.
Den Skandinaviske stil inden for tøj og skønhed er blevet en kilde til inspiration i udlandet. Derfor er naturligt og less is more pludseligt blevet betegnelser, der bruges til at beskrive, hvordan man kopierer skandinaviske kvinders skønhedsrutiner, som går under navnet S-beauty. Og nu peger amerikanske Porter Magazine på, hvad de kalder hemmeligheden til at opnå det skandinaviske hår-look.
Hudpleje til håret
Ifølge Porter Magazine er det opfindsomme skønhedsinnovationer, der udgør kernen af S-beauty, og indenfor kategorien hår fremhæver de én plejende tendens. Ifølge Porter Magazine er skandinaviske hårmærker kendt for at overføre hudplejetekniker til pleje af håret. Det gør de med fokus på hårbunden, som skal plejes med samme ingredienser som vores hud – og helst i kraft af økologisk og naturligt indhold.