
Træn mens du venter
Træn dine balder, når du venter i supermarkedet eller få en flad mave, når du står på stationen. Få 5 øvelser her, du altid kan lave
AfVentetid er ikke spildtid – slet ikke når du kan bruge tiden på at styrke din krop. Det kan faktisk godt gøres uden, nogen kan se, hvad du laver.
Øvelserne herunder aktiverer dine muskler, og kan hjælpe til at forebygge skader. Et godt opspænd kan derfor også hjælpe dig under din styrketræning.
Her får du fem øvelser, du nemt kan lave, mens du venter i dagligdagen.
BÆKKENBUND
Om du står som sild i en tønde i metroen, eller i køen nede i supermarkedet, så kan du lave denne øvelse.
Forestil dig, at du skal holde på en prut og tisse samtidigt. Træk bækkenet frem og lidt opad og start med at lave 10 knib af alt fra 5-15 sekunder.
Hvis det er nemt, så gå efter 15-20 knib af 15-30 sekunder. Det styrker dit underliv og gør din kropskerne mere stabil.
BALDER
Ligesom bækkenbundsøvelserne kan du træne balder, uden de omkringstående bemærker det. Stil dig med vægten på den ene fod, og træk det modsatte ben lidt tilbage. Spænd i balden, så baldemuskulaturen trækker sig sammen. Skift ligesom med bækkenbundsøvelserne 10 knib per balde i 5-15 sekunder eller 15-20 knib af 15-30 sekunder.
Du øger din ‘balde-bevidsthed’ og får nemmere ved at aktivere balden, når du næste gang skal træne balder i eksempelvis squat og lunges.
GÅ I STEDET FOR AT SIDDE
Sørg for at bevæge dig i stedet for at sidde stille. Du kan eksempelvis gå fra den ene ende til den anden på metrostationen, eller lige gå en ekstra tur ned af trappen og op igen, når du har mulighed for det.