Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Pige i blå jakke med blomster buket © Stalks & Roots

5 ting, der viser folk, at du elsker dem – også mens I ikke kan ses

Hvem savner du lige nu? Vis dine nærmeste, at du holder af dem, med disse 5 enkle ting.

Vores kære er oftest godt klar over, at de spiller en stor rolle i vores liv – men i en fortravlet hverdag kan man hurtigt glemme at vise sin taknemmelighed over for de mennesker, der gør ens liv lidt sødere.

Det seneste år med lockdown og restriktioner har kun gjort det endnu vigtigere, at vi husker at sende hinanden en kærlig tanke i ny og næ. Vi har fundet 5 enkle ting, som du allerede kan gøre i dag, og som med garanti vil vække glæde hos modtageren.

1. Grib telefonen, og lav et opkald

Mange af dem, vi normalt ville se i hverdagen, tænker vi slet ikke på at ringe til, fordi vi hurtigt tager dem for givet. Nu sidder mange af os alene derhjemme og savner vores venner og familie, og det er derfor det perfekte tidspunkt at tage initiativet og lave et opkald til en, du holder af, for at høre, hvordan han eller hun har det. Det behøver ikke at tage mere end 5 minutter, men gør en stor forskel.

2. Sig det med blomster

En smuk buket blomster er uden tvivl en af de mere klassiske kærlighedsgestus, men det betyder ikke, at den på nogen måde er uddateret. Send en buket blomster og et lille kort til en, du holder af, og det vil med garanti gøre deres dag bedre – også de efterfølgende dage, hvor buketten står flot og minder dem om, at du tænker på dem. Køb eventuelt en fin tørret buket fra Stalks & Roots, så glæden ved en smuk buket bliver forlænget yderligere.

3. Invitér på virtuel middag

Noget, vi nok er mange, der savner, er et hyggeligt middagsselskab med ens bedste venner. Heldigvis er der masser af Corona-venlige måder, du kan afholde et middagsselskab på – for eksempel ved at sørge for, at der bliver leveret takeaway hjem til en eller flere gode venner, som I kan nyde sammen over Zoom.

4. Skriv et brev

Det håndskrevne brev er en uddøende art, og det er en skam – for et fint brev fyldt med søde ord viser både kærlighed og omtanke. Overrask din mor, veninde, ven eller bror med et håndskrevet brev, hvor du fortæller dem, hvor meget du holder af dem: De vil med garanti blive glædeligt overraskede, når de finder den fine gestus imellem en stak reklamer og tilbudsaviser i postkassen.

5. Lav noget hjemmelavet

Hvad enten det er en kollage med gode minder, et maleri, et digt eller en strikket vest, er en hjemmelavet gave en god måde at vise nogen, at du holder af dem. Det fortæller, at du har tænkt på dem og brugt tid på dem, og uanset niveauet af dine kunstneriske egenskaber er det noget, der varmer om hjertet.

Mere om Kultur? Få Costumes nyhedsbrev