Meyers slår dørene op for ny restaurant i den ikoniske postbygning på Trianglen

Er du også gået forbi den smukke postbygning på Trianglen og har undret dig over, hvad der mon gemmer sig derinde? Få svaret lige her.

brasserie-post-

Mælkebøtte, helstegt due og et spil petanque til dessert - velkommen ind i den ikoniske postbygning.

Den ikoniske postbygning på Østerbro slår atter dørene op, og denne gang er det for Brasserie Post. De bliver derfor de nye naboer til ENIGMA museet i det gamle posthus.

Dave Harrison og hans team står klar fra onsdag den 25 oktober, hvor drømmen er at skabe et sted, der byder gæsterne hjerteligt indenfor. Måske du genkender navnet, hvilket ikke er så underligt, da Dave har været køkkenchef på Brasserie Prins og Den Vandrette.

Brasserie Post arbejder ud fra den tankegang om, at det handler om, hvilke råvarer der kan stilles til rådighed og derudfra skabe en menu. På menuen finder du pt. søtunge meuniére, mælkebøttesalat med estragon, helstegt due og tarte flambée.

Til de koldere aftener er der en bar og pejs, hvor du kan slappe af i rolige omgivelser. Når solen så igen varmer med sine stråler, åbner petanquebanen i gården.
Læs mere eller book bord her.

Brasserie Post bliver det nyeste skud på stammen af restauranter, der drives af Meyers. Her tæller restauranter såsom Fasangården i Frederiksberg Have og Tårnet på Christiansborg.