
Her skal du spise din burrata
Mens surdejsbrød længe har været en af de måske mest omtalte madvarer, har det lækre brød med lufthuller fået en konkurrent.
Af — 12. november 2020Det kan ikke være gået nogens næste forbi, at det lækre surdejsbrød med de store lufthuller, den bløde krumme og sprøde skorpe er et af tidens helt store gastronomiske samtaleemner og aktiviteter – og ikke mindst et værdigt motiv til vores Instagram-feed.
Men det berømte og berygtede surdejsbrød har fået selskab af en anden madvare, som både har sneget sig ind på Instagram, på restauranterne og i vores daglige snak. Den er hvid, rund og blød – og så hedder den burrata.
Vi har talt med Christian F. Puglisi – dansk-siciliansk kok, restauratør og medejer af blandt andet restauranten Bæst, der er kendt for sin egenproduktion af den famøse ost – om, hvorfor burrata er så stort et hit.
Hvorfor er burrata blevet så populært?
Fløde, fløde og meget mere fløde. Det er Bæst-indehaverens bud på, hvorfor burrataen er blevet så populær. De fleste kan nok blive enige om, at mad tilsat fløde en af de store stimulanser for både vores smagsløg og gastronomiske hjerte – og Christians F. Puglisis bud på, hvorfor burrataen er blevet så populær, bunder da også heri.
"Alle kan lide en burrata, fordi der er meget fløde rørt ind i, og den er cremet. Jeg tror, det er det, der har gjort burrataen populær. Og så er den ellers bare blevet kørt op på de sociale medier. Jeg vil vove at påstå, at den på det seneste er blevet en mere Instagram-agtig ting," fortæller han.
Mon ikke du allerede har spottet burrataen et sted på Instagram? Nedenfor har vi samlet en række af de flotteste burrataer, som du kan sætte tænderne i, i København.