©

Restauranter: Her er de bedste spisesteder på Christianshavn

Gastronomiske oplevelser, unikke udsigter og friske råvarer. Christianshavn i København er spækket med fantastiske restauranter, der vil stimulere alle dine sanser og give dig en spiseoplevelse på et helt nyt niveau. Nedenfor har vi listet vores favoritspisesteder på Christianshavn, og vi er sikre på, at der er et sted lige for dig.

De bedste restauranter på Christianshavn

Christianshavn er kendt for sine farvede huse og idylliske kanaler, og det siges at være en af Københavns mest maleriske bydele. Derudover er Christianshavn et af de mest eftertragtede bosteder i København, og det er et oplagt sted at gå en tur med en god kop kaffe eller nyde et lækkert måltid, eksempelvis italiensk. Ønsker du en god udsigt, æstetiske omgivelser og helt igennem fantastisk mad, skal du helt sikkert tage et smut forbi bydelen, som klart er stedet for gastronomiske særoplevelser – og vi guider herunder til de bedste restauranter på Christianshavn.

Læs også vores guide til de bedste spisesteder i Indre by,Frederiksberg, Vesterbro, Amager og Østerbro.

Donda: Få en smag af Latinamerika på Christianshavn

I det gamle område på Christianshavn finder du Donda, som er en restaurant, der laver mad inspireret af det latinamerikanske køkken. Donda byder på fisk, lækre grøntsager og skaldyr, hvor alle retter er delevenlige, der gør det muligt at hygge om maden, hvor man samtidig kan smage det meste af menukortet. Menuen tilpasses efter sæson, så du får de mest friske råvarer, og til de lækre retter kan du nyde spændende naturvine og specialøl, der er udvalgt til at komplimentere den latinamerikanske mad. Du skal helt sikkert tage et smut forbi restauranten på Christianshavn, hvis du ønsker god mad og festlig stemning.

Adresse: Strandgade 20, st. tv., 1401 København K
Læs mere her.

© @dondacph

Kanalen: Restaurant med udsigt til joller, sejlskibe og autentiske pakhuse på Christianshavn

Restaurant Kanalen er placeret ned til en af Christianshavns hyggelige kanaler. Sejlskibe, joller og restaurerede pakhuse ligger lige uden for vinduerne hos Restaurant Kanalen, hvilket gør stedet helt unikt. Ud over den hyggelige placering på Christianshavn er restauranten også kendt for deres lækre mad, og er du vegetar eller veganer, er dette sted også lige noget for dig. Kanalen byder derudover på en masse lækre fiskeretter, alt fra pasta til østers – og til helt fair priser. Restaurant Kanalen på Christianshavn er også kendt for deres meget kompetente tjenerstab, der vil guide dig gennem aftenen. Tag et smut forbi restaurant kanalen, hvis du ønsker en unik udsigt på Christianshavn til at akkompagnere din middag.

Adresse: Wilders Plads 2, 1403 København K
Læs mere her.

© @restaurant_kanalen

Grosen & Falkenbergs: Husbådsrestaurant på Christianshavn

God kvalitet, stor passion og unikke oplevelser sætter rammerne for den hyggelige husbåd placeret i Arsenalgraven på Christianshavn. Har du altid drømt om at komme indenfor på en husbåd, er dette klart stedet, du skal besøge. Grosen & Falkenbergs mission er, at gæsterne skal hygge sig og samtidig få en fantastisk smagsoplevelse, hvor alle kan være med. Menukortet er udtænkt i sæsonens friske råvarer og gode, klassiske opskrifter, der er med til at sætte rammerne for en hyggelig og unik spiseoplevelse på Christianshavn.

Adresse: Trangravsvej 10, arsenalgraven plads 1, 1434 København K
Læs mere her.

© @grosenfalkenbergs

56 Grader: Restaurantoplevelse med selvdyrkede råvarer

Store, mørke træbjælker, rå stenvægge, klassiske møbler og en varm belysning huser restaurant 56 grader, som er placeret tæt på Christianshavn. Restauranten er kendt for sin nordiske mad, der er baseret på comfort food. Alt mad er lavet af friske og lokale råvarer – Restaurant 56 grader er nemlig selvforsynende med et stort udvalg af krydderurter, brombærbuske og kål, hvilket gør madoplevelsen endnu mere idyllisk og fantastisk. Er du vild med med nordisk mad, lokale råvarer og nærvær, når du skal ud at spise, skal du helt sikkert tage et smut forbi Restaurant 56 grader tæt på Christianshavn.

Adresse: Krudtløbsvej 8, 1439 København
Læs mere her.

© @56cph

Kadeau: Bornholmsk perle på Christianshavn

Bornholmsk fisk, grøntsager, frugt, kornprodukter og meget mere er at finde i det åbne køkken hos Michelin-restauranten Kadeau. Maden bliver serveret i bornholmsk produceret keramik, og der er hverken sparet på kvalitet eller kærlighed. Restauranten er placeret i det indre Christianshavn, og omgivelserne er enkle og æstetiske. På Kadeau vil du få en mindeværdig multi-retters spiseoplevelse, som vil give dig en smag af Bornholm. Restauranten fik sin første Michelin-stjerne i 2013 og fik tildelt sin anden i 2018, og lige siden har de serveret gastronomi af allerhøjeste klasse.

Adresse: Wildersgade 10B, 1408 København K
Læs mere her.

© Rasmus Palsgård

Noma: Verdens bedste restaurant placeret på Christianshavn

Du har helt sikkert hørt om restaurant Noma, da restauranten fire gange er blevet kåret som verdens bedste restaurant. Noma er placeret på Christianshavn i et gammelt millitærdepot fra 2. verdenskrig, som er med til at give restauranten et rustikt look. Stedet er spækket med træ, keramik og en masse jordfarver – og ud over unik indretning vil du hos restaurant Noma blive inviteret indenfor til en vild gastronomisk oplevelse, hvor køkkenet skubber til dine grænser og forventninger til, hvad fine dining er. På Christianshavn tilbyder Noma tre menuer på forskellige tidspunkter på året: Der vil være skaldyrssæson fra januar til juni, grøntsager i fokus om sommeren og vildt og skov om vinteren. Tilmeld dig Nomas nyhedsbrev for at få fingrene i de første bookinger, og er du studerende, har Noma fast fire pladser til studerende i et billigere prisleje.

Adresse: Refshalevej 96, 1432 København K
Læs mere her.

© Ditte Isager

No. 2: Luksus-bistro på Christianshavn

Restaurant No. 2 har til huse på Christianshavn med udsigt til Den sorte diamant og Københavns havn, broer og tårne. No. 2 er søsterrestaurant til den anmelderroste restaurant AOC, og det siges, at restauranten har den samme kompromisløse tilgang til råvarer, smag og vinkort. For ud over en fantastisk udsigt er restaurant No. 2 også kendt for fransk mad i særklasse og et vinkort, der matcher menukortets retter. Er du til lækker tatar, lam eller hjemmelavet is, så er No. 2 stedet, du skal besøge, og er du vegetar, har restauranten også en menu dertil.

Adresse: Nicolai Eigtveds Gade 32, 1402 København K
Læs mere her.

© @restaurantno.2

Barr: Innovativ nordisk mad

I et af de hyggeligste lokaler på Christianshavn finder du restaurant Barr, som er søsterrestaurant til Noma. Hos Barr vil du opleve et innovativt twist af det nordiske køkken, hvor blandet andet den gode, gamle frikadelle er blevet taget til helt nye højder. Stedet har træbeklædte vægge, dansk designede møbler i jordfarver og en utroligt lang ølbar. Hos Barr er der enormt fokus på øl og akvavit, og de vedkommende tjenere vil guide dig gennem det enorme udvalg – og er du ikke til øl, har stedet også et lækkert udvalg af cocktails og vine. Barr på Christianshavn har også et stort udendørs areal, der er fantastisk om sommeren – og deres stå-pandekage er et must try!

Adresse: Strandgade 93, 1401 København K
Læs mere her.

© @barrcph

Christianshavns Færgecafé: Christianshavns bud på innovative danske klassikere

Danske retter, klassisk smørrebrød og hjemmelavet snaps er at finde hos Færgecafeen på Christianshavn. Selvom de serverer klassisk dansk mad, er det stadig med et twist, så de tilpasser sig tidens trends og tendenser. Stilen er rustik med bindingsværk og skæve gulve. Færgecafeen har et motto, der lyder på, at de 'braser, sylter og koger, som vor mor gjorde det, og serverer snapse med rund hånd og et kærligt smil'. På aftenkortet vil du finde tarteletter, wienerschnitzel og stegt flæsk. Leder du efter et sted med danske traditionelle retter, hvor der hverken er sparet på fløde, smør eller andre gode råvarer, så er Færgecafeen spisestedet, du skal besøge på Christianshavn.

Adresse: Strandgade 50, 1401 København K
Læs mere her.

© @faergecafeen

Rufino Osteria: Autentisk pasta i hjertet af Christianshavn

I hjertet af Christianshavn er den italienske restaurant Rufino placeret. Stedet serverer lækre pastaretter baseret på sæsonen og til fair priser. Hos Christianshavns pastaperle får du ikke kun lækre pastaretter, men muligvis også Christianshavns hyggeligste stemning i de autentiske og italiensk inspirerede kælderlokaler. Al maden er inspireret af Italien, primært Rom, og de har også et fint udvalg af vin. Besøg Rufino for at få en lækker smag af Italien.

Adresse: Strandgade 14, 1401 København K
Læs mere her.

© @rufinoosteria