Ude godt men hjemme bedst!
Smørrebrød er en af de mest traditionelle former for spise i Danmark – og særligt højtbelagt smørrebrød er en sand favorit, når vi for alvor skal fejre de forskellige højtider såsom jul og påske. Smørrebrødet kommer dog ikke længere kun på bordet til højtider, da det er blevet en utrolig populær spise.
På Told og Snaps på Toldbodgade er de mestrer i at skabe de bedste forudsætninger for en klassisk dansk frokost. Maden serveres på kongeligt porcelæn og snapsen bliver fyldt til tops. Er du typen, der har svært ved at vælge, anbefaler vi at prøve Jacobs snapsemad, hvor man roligt kan sige, at du får lov at prøve lidt af hvert. Du får, helt efter bogen, en rugbrødsmad med kryddersild, æg, kartofler, rødløg, mayonnaise og bacon.
Du finder hele deres menukort lige her.