Derfor skal du vaske dit hår med en sæbebar

Det lyder måske skørt, men det giver god mening for dit hår – og for miljøet – når du skifter den normale shampoo ud med en sæbebar.

shampoobar og sæbe
© Thomas Dahl

Sæbebaren er gået fra at være håbløst umoderne til højaktuel takket være nye fugtgivende versioner, hvis milde skum kan bruges til alt fra hårvask og mild ansigtsvask til eksfolierende kropspleje, der giver mening for hud og miljø.

Barens komprimerede form skærer nemlig ned på unødig plastikemballage og vandspild, da du i stedet selv tilføjer vandet, når den skummes op i bruseren eller under den rindende vandhane. Dermed vil du med valg af en sæbebar både reducere brugen af vand, emballage og ikke mindst minimere vægten og dermed de brugte ressourcer under transporten, når vandet er skåret fra.

Vi har samlet vores favorit-barer nedenfor, og her er både rens til ansigtet, kroppen og dit hår.