Tørshampoo: De bedste til at skabe fylde (eller skjule fedtet hår)

En god tørshampoo er det bedste hjælpemiddel, når håret skal opfriskes eller have mere fylde. Her er vores foretrukne tørshampooer i alle prislejer.

Zimmermann PAP SS 2023Paris Fashion Week September 2022

Zimmermann PAP SS 2023Paris Fashion Week September 2022

© anna stokland

Tørshampoo er en sand ven i nøden, når der er gået for lang tid siden sidste hårvask og den fedtede hovedbund skal skjules i en fart. På få sekunder suger tørshampooens pudrede effekt overskydende fedt fra hovedbunden, så håret igen ser rent og friskt ud. Derfor er tørshampooen nummer et på listen over SOS-produkter, når hårkrisen skal afværges på under et minut. Og så er den eminent til at skabe mere fylde.

Vil du skjule fedtet hår, skal du blot ryste din tørshampoo, løfte op i forskellige sektioner af håret, og spraye den matterende blanding ind i håret. Red derefter håret igennem med fingrene eller en hårbørste, så du er sikker på, at der ikke ligger et støvet lag over håret. Ikke alle tørshampooer egner sig dog til at komme tæt på hovedbunden, da du kan risikere at skabe mere irritation end gavn.

Hvis du vil have en tørshampoo, som både giver fylde og skjuler manglende hårvask, giver vi dig her vores fem favoritter. Og det inkluderer selvfølgelig også den, der gerne må komme i nærhedenaf hovedbunden.