10 gaveæsker, hvor du får virkelig meget for pengene
Der er meget at spare på dine favoritprodukter, når mærkerne samler dem i juletidens populære gaveæsker. Vi har fundet de bedste tilbud her
AfMan går aldrig galt i byen med en lækker gaveæske, der samler det bedste fra brandets sortiment til en fordelagtig pris. Om du er på udkig efter pleje til ansigtet, lækre hårprodukter eller en ny parfume, findes der en gaveæske til dig.
Vi har samlet de bedste julegaveæsker nedenfor – så skal du bare beslutte dig for, om du vil give den væk, eller beholde den selv.

Smuk hud til den lyse morgen
Decembers kombination af kulde og festlige begivenheder kan være hård ved din hud.
Kiehl’s Midnight recovery-gaveæske er førstehjælp til huden, og indeholder alt, du skal bruge, for at få din hud tilbage i topform.
I æsken får du skønhedsfavoritten Midnight recovery concentrate, der hjælper med at genetablere en frisk, tonet og strålende hud, samt fire andre populære produkter fra Kiehl’s.

Lækker luksus til kroppen
Den fine gaveæske er både perfekt som værtindegave og selvforkælelse. Æsken indeholder Decléors bedstsælgende kropsprodukter i små størrelser, der er lette at have med på rejse.
For 130 kroner får du både håndcreme, skrub og fugtighedslotion, der normalt har en værdi af 270 kroner.

Luksuriøs selvforkælelse
Rudolph Care er kendt for lækre, økologiske og certificerede skønhedsprodukter, der både forskønner og beskytter hud og hår.
I årets gaveæske får du både produkter til kroppen, samt shampoo og balsam til håret. Æskens værdi er 830 kroner, men til jul kan du købe gaveæsken for 595 kroner.

Delikate dufte
Clean skaber enkle og klassiske dufte, der ikke er for kraftfulde og dominerende.
I gaveæsken Trio Collection har Clean samlet tre af deres bedst sælgende parfumer, henholdvis Warm cotton, Skin og Rain, der både kan bruges hver for sig, eller blandes for at skabe din egen unikke duft. En enkelt parfume fra Clean står normalt til 395, men med gaveæsken kan du få hele tre for 525 kroner.

Perfekte bryn
Benefit er kendt for produkter, der hjælper med at skabe de perfekte øjenbryn.
Gaveæsken indeholder tre af mærkets mest populære produkter, blandt andet to skønne produkter til øjenbrynene, der både skaber fylde og sørger for at holde brynene på plads hele dagen, samt mascaraen Roller lash.
Eye got brow gaveæske, Benefit Cosmetics hos Sephora.dk 295 kr.

Børster til ethvert behov
Hvis man er vild med at lege med sin makeup, er det essentielt at have det rette værktøj ved hånden. Men makeupbørster kan være en dyr fornøjelse, specielt hvis man gerne vil have et sæt, der kan bruges til lidt af hvert.
Sephoras gaveæske har samlet fem forskellige børster, der både kan bruges til ansigt, øjne og øjenbryn, samt en lille pung, der gør det let at transportere dem.

Effektiv hudpleje for sensitiv hud
Det kan være både svært og dyrt at finde hudpleje til sensitiv hud. Gaveæsken fra Karmameju indeholder en hel hudplejerutine, der både inkluderer rens, beskyttelse og forkælelse til den fine hud i ansigtet.
Med gaveæsken får du seks forskellige produkter, der normalt ville koste 1.676 kroner, for 799 kroner.
Limited edition forkælelse til ansigtet 02, Karmameju 799 kr.

Læbestifter til enhver lejlighed
Fra sart lyserød til vovet bordeaux. Med gaveæsken fra Marc Jacobs får du nogle af deres mest populære læbestifter i smukke farver, der både passer til hverdag og fest.
Gaveæsken indeholder fem læbestifter i rejseformat og en fin taske med plads til din nye samling.
Cat’s meow gaveæske, Marc Jacobs Beauty hos Sephora.dk 365 kr.

Smuk makeup natten lang
Det vigtigste trin, når man vil gøre sin makeup langtidsholdbar, er at forberede huden rigtigt.
Gaveæsken fra Smashbox indeholder tre primere, der formindsker synlige porer, gør overfladen blød og booster hudens glød, så du kan skabe den perfekte base for makeuppen.
De tre produkter forhandles normalt for 301 kroner, men med gaveæsken får du dem for 190 kroner.

Alt til smokey eyes
Du kan let skabe et festligt smokey eye look med gaveæsken fra Mac, der både indeholder to øjenskygger, en kohl, samt en af brandets bedst sælgende mascaraer.
Derudover får du en lille pung, hvor alle delene kan samles og let tages med på farten.
