
Costumes skønhedsredaktør mødte Stella McCartney
Da Stella McCartney præsenterede sin nye duft, var Costumes Liv Winther inviteret
AfLiv Winther
I december var jeg, Costumes skønhedsredaktør, Liv Winther, inviteret til London for at opleve Stella McCartney og hendes nye duft L.I.L.Y. Jeg havde høje forventninger til Stella McCartney, og hun skuffede mig ikke. Hun er indbegrebet af britisk coolness.
Jeg var til et intimt pressemøde på toppen af The Arch i London, hvor Stella McCartney fortalte om sin nye duft til syv nordiske journalister - jeg var den eneste fra Danmark. Efter pressemødet og interviewet besøgte vi Stella McCartneys butik på 30 Bruton Street - herunder står jeg med Helene Andersen fra norsk Costume.