De bedste renseprodukter til netop din hudtype
Er din hud tør, fedtet eller sensitiv? Find de perfekte renseprodukter til din hud
AfVil du gerne have smuk hud som hos Stella McCartney? Så brug renseprodukter, der passer til netop din hudtype. Se dem på de næste sider.

Tør hud:
Tør hud er kendetegnet ved, at huden reagerer med svie, rødme og en stram fornemmelse, særligt om vinteren. Det er fordi, den tørre hud er ekstremt sensibel over for temperaturændringer og den lave luftfugtighed, der er om vinteren. Den har brug for en masse fugt, både indvendigt og udvendigt.
Du bør primært gå efter milde renseprodukter i mælke- eller olieform og gå helt uden om dem, der indeholder sæbe eller alkohol. Samtidig er det utrolig vigtigt at få renset din hud to gange om dagen, så du blødgør og fugter din hud både morgen og aften. Rensende olie, der mildt opløser hudens overskydende fedt og snavs og med silkeproteiner fugter hudens overflade. Fjern rester af olie med en mild rensevand på en gennemvædet vatrondel (se næste produkt).
Silky purifying cleansing oil fra Sensei til 375 kr.
Hvis du ikke bryder dig om at rense din hud med olie, er rensevand et rigtigt godt bud til en tør hud. Den er mild nok til både at bruge på øjne og hud. Brug gerne to-tre stykker vat, så du ikke ender med bare at flytte makeup-rester rundt i ansigtet.
(Dette produkt kan ikke købes i Danmark, men det er virkelig værd at købe over nettet. Hold øje med ekstra tilbud, hvor produktet sælges til en rigtig god pris.)
Crealine TS H20 micelle solution fra Bioderma til ca. 90 kr. for 250 ml hos Cocooncenter.co.uk

Sensitiv hud:
De fleste føler, at deres hud er sensitiv, men ofte er det en kombination af både tør og let sensibel hud, der får folk til at føle, at deres hud er meget sensibel. Gå efter parfumefri renseprodukter i mælkeform, og rens den af med en fugtig vatrondel. Det vil berolige og gennemfugte din hud. Gør, hvad du kan for at beskytte hudens naturlige barriere, og husk, at din hud også kan reagere på naturlige duftstoffer fra æteriske olier.
Undgå at vaske dit ansigt med hanevand, hvis din hud er irriteret, da det hårde vand kan virke både udtørrende og provokerende på en i forvejen irriteret hud. Prøv derimod en mild og vandholdig lotion, der blot kan masseres ind i huden med fingrene og tørres af med en vatrondel.
Extremely gentle cleanser no-rinse tissue-off formula fra Avéne til 165 kr.
Take the day of cleansing milk fra Clinique til 165 kr.

Kombineret og fedtet hud:
Det bedste råd til til dem, der har en kombineret og fedtet hud, er at holde igen med de hårde renseprodukter, der indeholder for meget alkohol og sæbe. Prøv i stedet at behandle din hud som en normal hudtype, men vær meget vedholdende med dine renserutiner, og sørg for at fugte din hud rigeligt bagefter. Din hud skal normaliseres, ikke strippes for fugt og fedtstof.
Husk, at din hud skal renses helt fri for makeup-rester, inden du renser din hud for sidste gang. Også selv om du kun bruger et renseprodukt. Du ville for eksempel heller ikke vaske gulv, inden du havde støvsuget først, så skift din vatrondel to-tre gange og genfugt den med lidt rensevand, til den er helt ren og fri for makeup-rester.
Normaderm acne prone skin solution micellaire fra Vichy til 119 kr.
Hvis din hud er meget fedtet og og har tendens til urenheder, kan du have behov for et ekstra renseprodukt til dine aftenrutiner, da du her skal rense huden for både makeup og fjerne rester af forurening. Precleanse fra Dermalogica fjerner skidt fra huden, men indeholder også E-vitamin-olie, så din hud også holdes blød og velfugtet. Kan også bruges efter behov, når din hud er mere uren end normalt på grund af stress eller hormonelle forandringer.
Precleanse fra Dermalogica til 325 kr. Psst. I det nye nummer af Costume, der udkommer torsdag 15. december, får du en stor hudplejeguide.
